Serier | Nyheder

Disney+ vil indføre billigere priser... Dog med reklamer

AfDaniel Lindekilde Engberg
7. marts 2022
Foto: Disney+ logo/Disney+

Del artikel

Efter en prisstigning på deres streamingtjeneste, gør Disney nu klar med et alternativ der går i den anden retning.


Disney+ har allerede i sin korte levetid fået en prisstigning da den gik fra 59 kr. om måneden til de nuværende 79 kr. om måneden.

Nu har Disney har annonceret at der er en billigere udgave af deres streamingtjeneste Disney+ på vej. Der er dog den hage ved det, at det bliver en version med reklamer. Det er ikke noget vi ofte støder på i Danmark, men vi kender det dog fra tjenester som TV 2 Play, der ligeledes har versioner der er billigere, men med reklamer.

Det vides ikke på nuværende tidspunkt hvad denne reklameversion kommer til at koste, eller hvornår den præcist vil blive implementeret. Disney fortalte i en pressemeddelelse at den nye abonnentmulighed vil blive introduceret i USA i slutningen af 2022, og vil udvides til det internationale marked i løbet af 2023.

Det er naturligvis en valgfri ordning, så du kan selv vælge hvilken version af Disney+ du gerne vil abonnere på.

LÆS OGSÅ: True crime-serie om én af de mest kontroversielle politiefterforskninger i England: Månedens anbefaling på C More

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Den danske politik må lade livet for 'Borgens' nye udenlandske fokus – Hiver de den hjem?

LÆS OGSÅ: Fra drama til komedie: 5 oversete og absolut anbefalingsværdige serier lige nu

Del artikel

Andre Serier | Nyheder