DR-serien ‘Orkestret’ fra Adam Price får endelig premiere

Frederik Cilius Jørgensen som Bo Høxenhaven / Foto: Orkestret/ Åsmund Sollihøgda/SAMproduction/DR

Den nye DR-serie Orkestret med Adam Price som en af idemændene kommer snart på både DR1 og DRTV, efter en noget turbulent udskydelse.

Orkestret er den nye serie fra DR med blandt andet Adam Price (Borgen, Herrens Veje) som idemand. Serien omhandler livet i et orkester, hvor folk har store ambitioner og små sko. Her sættes scenen for dramakomedien hvor to modsætninger måske kan arbejde sammen for at få det de begge vil have.

På den ene side har vi den let irritable Bo Høxenhaven (Frederik Cilius), orkestret 2. klarinettist, men med drømme om at blive 1. klarinettist. På den anden side finder vi nyligt ansat souschef og stille mus Jeppe Nygren (Rasmus Bruun).

På trods af deres modsætninger, både i erhverv og i personlighed danner de dog en usandsynlig alliance, hvor egoisme og selvopofrelse møder hinanden.

En lettere forsinkelse

Orkestret skulle egentlig have haft premiere sidste år i 2021, men efter anklager om overgreb i DRs pigekort valgte DR at udskyde serien. Serien behandler nogle af de samme emner man finder i disse sager, og de mente ikke at de var det rigtige tidspunkt at udgive serien.

En af seriens stjerner Frederik Cilius var ikke bange for at tage bladet fra munden og kaldte beslutningen for “pløk åndssvagt”, og påpegede faren ved at koble virkelighed og fiktion sammen hvor der ingen sammenkobling er. Cilius nævner også forskellen på en juli premiere hvor folk er ude og nyde vejret, eller er på ferie, men en december premiere hvor de fleste bruger deres tid indenfor.

Orkestret består af 10 afsnit og har premiere den 1. juli på DRTV, hvor alle 10 afsnit kan ses med det samme.

LÆS OGSÅ: Fem serier, der får dig til at stresse ned, hvis du har lidt for travlt

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘The Lincoln Lawyer’ er ikke overraskende mere detektivserie end retssalsdrama

LÆS OGSÅ: Nye danske serier: Her er de danske serier vi kan se frem til resten af 2022 på DRTV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like