Serier | Nyheder

'Emily in Paris' er snart tilbage med ny sæson: Her er teaseren og premieredatoen

AfCarina Nørgaard Schou
30. september 2022
Lily Collins som Emily i 'Emily in Paris' / Foto: Netflix.

Del artikel

Der er godt nyt til alle de hungrende fans, som har ventet på at høre nyt fra vores gode veninde i Paris. Netflix har nemlig endelig offentliggjort, hvornår tredje sæson af 'Emily in Paris' får premiere.


Anden sæson af Emily in Paris endte som bekendt på lidt af en cliffhanger, da trekantsdramaet mellem Emily, Gabriel og Camille blev taget til et helt nyt niveau med indblanden fra den britiske charmør Alfie. Samtidig takkede Emily ja til et nyt job sammen med sine tidligere kolleger fra bureauet Savoir. Det betyder, at hun heldigvis bliver hængende i Paris lidt endnu. Hvilket vi er utroligt taknemmelige for.


Emily in Paris sæson 3
Lucas Bravo som Gabriel og Lily Collins som Emily i 'Emily in Paris' / Foto: Netflix.


Optagelserne til den nye sæson af Emily in Paris begyndte i juni, og i sidste uge kunne vi så dele de første billeder fra optagelserne til den nye sæson. Ud fra dem at dømme er forviklingerne mellem veninderne Emily og Camille, franske Gabriel og et drys af Alfie stadig er en central del af handlingen.

Emily in Paris sæson 3
Ashley Park som Mindy, Lily Collins som Emily og Camille Razat som Camille i 'Emily in Paris / Foto: Netflix.

Ny sæson, ny frisure


Der er naturligvis også masser af fokus på veninderne Emily, Camille og Mindy, og serien er som altid fyldt til bristepunktet med masser af lækre outfits. De er som i de to tidligere sæsoner skruet sammen af den legendariske stylist Patricia Field, der også stod bag de mange ikoniske looks i Sex and the City.

Emily in Paris sæson 3
Lily Collins som Emily og Ashley Park som Mindy i 'Emily in Paris' / Foto: Netflix.


I en ny teaser løfter Netflix sløret for en ny frisure med pandehår til Emily, og endelig får vi premieredatoen for tredje sæson af Emily in Paris at vide.

Der er tale om en tidlig julegave. Serien udkommer nemlig 21. december. Vi glæder os allerede nu til at nyde juleferien tilsat en ordentlig dosis parisisk kærlighedsdrama.

Se teaseren her


Del artikel

Andre Serier | Nyheder