Endelig mere Mr. Robot

(Foto: Mr. Robot/Anonymous Content)
(Foto: Mr. Robot/Anonymous Content)

Et år efter den amerikanske premiere kommer sæson 3 af Sam Esmails Mr. Robot endelig til Danmark – og gudskelov for det. Fra d. 12 oktober kan man streame alle 10 afsnit på HBO Nordic.

Efter en sæson fyldt med huller i fortællingen om Elliot, efterlod sæson 2 os med Tyrell og Mr. Robots plan om at ødelægge E(vil) Corps fysiske databaser og en nedskudt Elliot. Men det stopper ikke her, for Tyrell ringer til Angela, efter han har skudt Elliot, og hvordan er hun pludselig involveret i det hele? Hvordan ender situationen med Darlene og FBI? Og for alt hvad der er godt i verden – hvad med Mobley og Trenton?

Så hvad nu? Den nye sæson byder på nye navne såsom Bobby Cannavale som Irving, en brugtbilsforhandler og Rizwan Manji som Norm, en FBI-agent og Doms nye partner. Desuden er B.D. Wong, som spiller hackeren Whiterose, blevet forfremmet til ’series regular’, hvilket betyder mere skærmtid, og vi kan derfor måske forvente endnu mere Dark Army. Der er altså udsigt til et pust af ny energi, men også mere mørk hackerkrig.

(Foto: Mr. Robot/Anonymous Content)

Min forvirring er ikke til at tage fejl af, og det er på tide at få svar. Hvad skal der ske med Elliot? Hvor ender han i sin indre konflikt med Mr. Robot? Hvor er Elliots historie på vej hen, og hvordan kommer vi derhen? Og hvad med alle de andre? Jeg er tydeligvis et kæmpe spørgsmålstegn, og ved præcis, hvad jeg kommer til at lave d. 12 oktober.

Sæson 1-2 kan streames på HBO Nordic, Viaplay og C More og du kan herunder se trailer til sæson 3:

Læs også: Anmeldelse af Maniac

Læs også: The Good Cop lander på Netflix

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like