Er David Lynch igang med ny Netflix-serie?

David Lynch er ifølge flere amerikanske medier aktuel i ny Netflix Originals-serie!

Hvis man er vild med David Lynch på samme niveau som Vi Elsker Serier-redaktionen, så er denne nyhed ti gange bedre end samtlige tilbud man kan finde på nettet på en Black Friday!

Rygterne der virker til at være tæt på “bekræftet” stadiet fortæller at den nye serie, har fået arbejdstitlen Wisteria. Kultinstruktøren, der sammen med Mark Frost står bag Twin Peaks er krediteret som manuskriptforfatter og Sabrina Sutherland, der bedst kan beskrives som filmskaberens faste højrehånd er krediteret som producer.

Skulle man få lyst til at dykke lidt ned i betydningen bag titlen Wisteria, så kan vi hjælpe på vej ved at sige at det er titlen på en slyngplante med farverige og hængende blomster. På dansk oversættes den blåregn.

Det vides ikke hvornår den potentielle serie har premiere, men rygterne fortæller at produktionen starter i maj 2021. Vi kunne derfor meget vel kigge mod en premieredato i 2022.

Det sidste store værk David Lynch stod bag var genskabelsen af Twin Peaks-universet tilbage i 2017. Han havde dog også et samarbejde med Netflix i 2020, hvor han udgav kortfilmen What did Jack do?, Hvor man bl.a ser en syngende abe, der måske har begået et mord? Jeps du hørte rigtigt! Se trailer nedenunder.

Vi lover at holde jer opdaterede, når der kommer flere nyheder omkring dette nye spændende David Lynch projekt!

Lyt nu: Podcast: Vi Elsker Twin Peaks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like