Et tilfældigt møde med Westworld’s Old Bill

Screengrab

Mit største talent er at kunne huske årstal for udgivelsen af film og serier samt navnene på skuespillerne, der medvirker. Det er et nyttigt talent, hvis man lander på lyserød i Trivial Pursuit, eller når man skriver for Vi Elsker Serier.

I torsdags (d. 6. april) var Kim og jeg inviteret af Viaplay på gallapremieren på Thomas Bo Larsens nyeste serie Veni Vidi Vici i Dagmar Bio. Til arrangementet med både gratis wraps, chokolade, champagne og ikke mindst alverdens danske kendisser kom Thomas Bo Larsen og de andre skuespillere på den røde løber inden seriens to første afsnit blev vist. Så jeg fik hurtigt tygget færdig og drukket op, så jeg kunne løfte min Iphone så højt op, jeg kunne for at få taget et billede af hele banden:

Som du kan se, står Thomas Bo Larsen med armene rundt om to blonde medspillere med et selvtilfreds smil på læberne – det var også hans aften, og ham vi havde glædet os allermest til at se. Men på billedet er der også en anden, du skal lægge mærke til. Det er ikke Rafael Edholm – latinoen med den åbenstående skjorte, som du måske husker som Sidse Babett Knudsens kæreste Sonny fra filmen “Den Eneste Ene” – du ved, som i bare ærgerligt, Sonny-boy. Nej, ham du skal lægge mærke til er manden helt til højre. Han hedder Michael Wincott, og ham så jeg senest som Old Bill i Westworld. I serien er Old Bill er en af de første Westwold-robotter, der nu sidder i robot-lighuset og fungerer som cowboy-filosofisk samtalepartner for Anthony Hopkins’ karakter Robert Ford.

QUIZ: Er du en Westworld-robot?

Screengrab

Da jeg tog billedet i Dagmar Bio anede jeg slet ikke, at det var ham – jeg så ham nærmest ikke. Det var først da jeg kom hjem og så billederne igennem, at jeg opdagede, at han var med på billedet! Michael Wincott har jeg været fan i mange år. På stående fod kan jeg huske ham fra Født d. 4. juli fra ’89, The Crow fra ’94, Alien: Genopstandelsen fra ’97 og Along Came a Spider fra ’01. (Se, er det ikke et nyttigt talent?)

Læs også: Værd at vide om reglerne i Westworld


----

Wincott spiller altid mærkværdige biroller ligesom Old Bill – og Veni Vidi Vici er ingen undtagelse. Her spiller han den transseksuelle pornofilmsinstruktør Giorgina, der til forveksling godt kunne ligne rocksangeren Iggy Pop:

The gorgeous Giorgina – Copyright: Viaplay

Trods hue, hår og makeup genkendte jeg med det samme Michael Wincott som Giorgina, og efter de to første afsnit var blevet vist, blev skuespillerne kaldt på scenen. Dér var han så i levende live. Michael Wincott – lige foran mig. Jeg vidste, at jeg måtte tale med ham.

Vi gik ud af biografen, og jeg fortalte med store lysende øjne til Kim, hvem han var, og at vi simpelthen måtte få et interview i skabet med ham – og ikke mindst et billede af ham og mig!

Ude foran sal 1 i Dagmar gik han pludselig bag mig hen til bordet, hvor de delte gratis vingummier ud. Kim og jeg gik hurtigt derhen, og så udbrød jeg med min bedste amerikanske dialekt: “Michael? Michael?”, og han vendte sig om og sagde “yeah?”. Så fortalte jeg ham, at jeg er en kæmpe fan af ham  – især af hans seneste præstation som Old Bill i Westworld, imens jeg lavede de der robotbevægelser, han selv laver i serien. Det synes han var sødt sagt.

Læs også: Anmeldelse af Westworld sæson 1

Så fortalte jeg ham hvem Kim og jeg var og spurgte ham, om jeg ikke måtte have lov til at stille ham nogle få spørgsmål angående serier og eventuelt tage et billede af ham? Det måtte vi ikke. Øv. For han følte sig lidt “under the weather” og havde virkelig ikke havde lyst til at chatte. Han var stadig igang med at fordøje hele oplevelsen af at være her, og det håbede han var ok. Det var det selvfølgelig. Ja, jeg tror aldrig, at jeg nogensinde har været så forstående overfor nogen før. Og så gav han mig et ordentligt kram og Kim med, for han ville ikke have vi skulle føle os dårligt tilpas over at have spurgt. Det gjorde jeg dog alligevel, og så sagde vi farvel og gik.

På vej op af trapperne til udgangen fik jeg øjenkontakt med ham igen. Han gav mig et medfølende blik og gestikulerede bedetegn, og jeg gav ham thumbs up og et forstående smil. På den måde var vi begge cool med det hele. Det er vildt ærgerligt ikke at have fået et interview eller billede med sin helt, når nu muligheden bød sig. Hvor mange gange får man sådan en chance igen? Heldigvis er jeg udstyret med et 20/20 positive hinsight! Nu kan jeg se, at jeg fik noget helt andet, som måske er meget mere værd. Jeg fik et ægte moment med en mand, jeg har respekteret i så mange år  – et hurtigt flyvsk indblik i, hvordan han håndterer fremmede mennesker som Kim og jeg, han må sige nej til. Et indblik i hvor hjertevarmt, følsomt menneske Michael Wincott egentlig er, for det var han virkelig. Hvordan kan jeg glemme den oplevelse? Måske er det også mere end godt nok at have mødt Michael Wincott tilfældigt i Dagmar Bio en torsdag aften, hvor jeg ikke engang anede, at jeg tog et billede af ham. Det er jo kæmpe stort!

At jeg ikke er på et billede sammen med ham kommer jeg mig over. Med tiden…

Læs også: Yiiiihhaaa vi får mere mord og hor i Westworld!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like