Serier | Guides

Fem serier, du ikke kommer udenom i 2021

AfSteffen Lomholt Pedersen
6. januar 2021
Foto: Stranger Things/Netflix

Del artikel

2020 gav os Tiger King, en ny sæson af The Crown, mere med Baby-Yoda og en tv-serie om en pige, der virkelig brænder for at spille skak. Men hvad kan du se frem til i år? Vi Elsker Serier giver dig her fem bud på nogle af de tv-serier, du ikke kan komme udenom.



The Witcher, sæson 2 – Netflix


https://imgix.vielskerserier.dk/2019/10/GRADED_Witcher_101_Unit_06900_RT.jpg
The Witcher/Netflix

Henry Cavill vender tilbage i rollen som Geralt fra Riviera i anden sæson af The Witcher på Netflix. Første sæson fik overordnet set en lunken modtagelse, men viste glimtvis potentiale til at kunne gå hen og blive en fænomenal tv-serie. Første sæson havde dog også sine klare svagheder, hvor de forskellige tidslinjer gav tilskuerne en noget rodet oplevelse.

Dertil har corona-pandemien også sat sit præg på optagelserne til anden sæson, som ikke er færdige endnu. Det bliver dog spændende at se, hvilken retning serien kommer til at gå i nu, hvor Geralt og Ciri omsider fandt hinanden til sidst i første sæson.

Går næste sæson af The Witcher i fodsporene på den første, så er serien i hvert fald leveringsdygtig på et par velkoreograferede action-sekvenser, en velspillende hovedperson, fede monstre og vidunderligt smukke troldkvinder. Der er endnu intet ude omkring, hvornår den nye sæson får premiere, men flere gætter på, at det bliver omkring efteråret.

Stranger Things sæson 4 – Netflix


https://imgix.vielskerserier.dk/2018/10/Foto-Netflix.jpg
Foto: Stranger Things/Netflix

En af Netflix’ andre helt store trækplastre er selvfølgelig deres hitserie fra 2016, Stranger Things. Og selvom de seneste sæsoner måske ikke helt kan følge niveauet fra den eminent gode første sæson, så er det stadigvæk en fantastisk velproduceret og underholdende tv-serie.

Derfor bliver det også spændende at se, hvad der kommer til at ske i fjerde sæson. Der er stadig et par cliffhangers tilovers fra de forrige sæsoner, som der mangler at blive fulgt op på. Den mest oplagte er formentligt den lokale politibetjent Jim Hoppers pludselige forsvinden, efter at Dustin, Steve og Co. opdagede en russisk militærbase under byens shoppingcenter.

LÆS OGSÅ: Hvad skal du se?: Nye serier i januar

Derudover er der også drengen, der endte i ‘The Upside Down’ i første sæson, Will Buyers, som vi sidst i sæson 3 så – potentielt – stadig være påvirket af ‘The Mind Flayer’ fra sæson 2. Eller pigen med de mystiske hjerne-kræfter, Eleven, der stadig har en søster et sted ude i verden med kræfter ligesom hende selv. Uanset hvad, så er der i hvert fald garant for et hyggeligt/uhyggeligt gensyn med Mike, Dustin, Lucas og Will og resten af de medvirkende i Stranger Things. Serien får premiere på et eller andet tidspunkt i 2021.

WandaVision – Disney+


https://imgix.vielskerserier.dk/2021/01/WandaVision1.jpeg
Foto: WandaVision/Disney+

WandaVision er en ny tv-serie, der kommer på den nye streamingtjeneste Disney+. WandaVision tager udgangspunkt i de to figurer fra Marvel-tegneserierne, Scarlet Witch (Elizabeth Olsen) og Vision (Paul Bettany), der også har været med de seneste par Avengers-film.

Der er dog begrænset, hvor meget skærmtid de to karakterer har fået, så det kunne måske være kærkomment med noget mere baggrundshistorie til de to superhelte. Indtil nu ved vi stort set kun, at Scarlet Witchs virkelige navn er Wanda Maximoff, og at hun har nogle magiske kræfter, der gør, at hun kan manipulere med fysiske objekter omkring hende.

LÆS OGSÅ: De 12 vigtigste og bedste sci-fi-serier fra 2020

Om Vision ved vi, at han blev skabt af Iron Man, Bruce Banner og Ultron i Avengers: Age of Ultron. Han er en androide, der får sine kræfter fra en af de seks Infinity-sten, som mange af os formentligt så Thanos (Josh Brolin) jagte i de seneste to Avengers-film. De to superhelte forelsker sig hinanden, og det er til dels deres forhold, vi følger i WandaVision, der finder sted efter begivenhederne i Avengers: Endgame. Serien har premiere den 15. januar.

Dexter - Showtime


Dexter

Michael C. Hall, der spiller titelrollen som den kalkulerende og morderiske antihelt Dexter, vender dog tilbage til rollen i ti nye afsnit, der ventes af få premiere til efteråret. Der er ikke sagt meget om historien endnu, men det lader til, at den kommer til at forløbe efter hændelserne i de foregående sæsoner.

LÆS OGSÅ: Podcast: Fik du set dem? De bedste serier fra 2020

Måden serien her har fået et revival på er nærmest i sig selv nok til, at fans af serien bliver nødt til at se de nye afsnit. Der er dog ikke noget ude om, hvorvidt andre medvirkende fra tv-serien kommer til at få en rolle i de nye afsnit. Så der er ikke så meget andet at gøre i øjeblikket, end at væbne sig med tålmodighed - og eventuelt gå i krig med at se eller gense de foregående otte sæsoner!

Lord of the Rings – Amazon Prime


Lord of the Rings,

Alene det at Amazon har kastet mere end en milliard kroner i kassen til at lave serien gør, at det bliver den dyrest producerede tv-serie nogensinde. Det er dog begrænset, hvad vi ved om serien indtil videre. Vi ved, at den kommer til at finde sted i Midgårds anden tidsalder, hvilket er før det, vi ser i Peter Jacksons trilogi om Frodo og herskerringen - så ingen Aragorn eller Gollum på skærmen.

Der er allerede tilknyttet et hav af skuespillere til projektet, men overraskende nok er der ingen store navne i blandt dem. Skulle rygterne vise sig at holde stik til gengæld, så kan du være sikker på, at du kommer til at høre om de medvirkende, når den store PR-mølle går i gang.

Del artikel