Første fulde trailer til ‘We Own This City’ er udgivet: Se den her

Foto: We Own This City/HBO Max

Fra skaberen af ‘The Wire’ kommer nu det nye krimidrama ‘We Own This City’, og den første fulde trailer er lige landet.

Baseret på nonfiktion-bogen af Baltimore Sun-reporteren Justin Fenton, We Own This City tager os tilbage til en af de største korruptionssager i Baltimores historie. Politiets specielle våben-enhed var grund til en af de største korruptionssager og en historie om moralsk fordækthed.

Serien følger i høj grad politisergenten Wayne Jenkins (Jon Bernthal), der spillede en central rolle i enheden der begyndte at spille efter sine egne regler og røvede og stjal fra både civile og narkohandlere.

Se traileren

Et system der bliver misbrugt. Et system der har svært ved at forandre sig. Og betjente bag ser helst at alt bliver som det altid har været. Politiet går langt i krigen mod narkotika, for langt vil nogen mene, men hvad skal man gøre når bander raser, borgere stiller op til optøjer og politikerne bliver valgt på at slå hårdt ned på det hele?

Gamle venner

Det er The Wire skaberen David Simon der også står bag denne mini-serie, og han har taget fere gamle kendinge fra The Wire med sig til dette projekt. Det gælder f. eks. Jamie Hector, Darrell Britt-Gibson, Delaney Williams og Tray Chaney.

Det er også den aktuelle instruktør Reinaldo Marcus Green, der senest har instrueret Oscarvinderen King Richard, som har instrueret alle seks afsnit af We Own This City.

We Own This City får premiere på HBO Max d. 26. april.

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på HBO Max i april 2022

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Er ‘Dopamin’ overdramatisk og skuffende? 

LÆS OGSÅ: Vi Elsker Serier anbefaler: 6 gode serier du skal se i april

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like