Serier | Nyheder

'1923' med Harrison Ford og Helen Mirren lander snart - her er premieredatoen og den nye trailer

AfDaniel Lindekilde Engberg
14. november 2022
Harrison Ford som Jacob Dutton i '1923'
Foto: SkyShowtime

Del artikel

'1923' er den nyeste serie i Yellowstone-universet og har denne gang Harrison Ford og Helen Mirren med ombord.

Det var oprindeligt meningen, at serien skulle have haft premiere 19. december sidste år, men den blev af uvisse årsager taget af plakaten igen. Denne gang skulle det dog være ganske sikkert: 1923 får premiere 16. januar på SkyShowtime. På lanceringsdagen kan du se episode 1, og derefter følger et nyt afsnit hver uge.

1923 er en forløber til historien om Yellowstone, og den finder sted på et tidspunkt, hvor det vilde vesten er blevet til det hårde vesten. Tørke, pandemier, slutningen af den store depression, og forbudstiden lakker mod ende. Dette giver grobund for både muligheder og farer.

John (Harrison Ford) og Cara Dutton (Helen Mirren) vil gøre alt for, at kaos ikke hærger over deres land. Både for at beskytte deres ejendom, men også deres familie. Serien vil til dels følge opstandelsen af det, der bliver til den Yellowstone-ranch, vi kender fra hovedserien.

Produktionsværdien er høj og kan til tider ligne scener fra videospillet Red Dead Redemption 2. Efter både snarligt fem sæsoner af Yellowstone og den første spin-off serie 1883, forventer vi også høj kvalitet fra denne serie. Med både Harrison Ford og Helen Mirren ombord, kan vi i hvert fald se frem til skuespil i topklasse.

Del artikel

Andre Serier | Nyheder