Første originale norske serie fra HBO Nordic er på vej

(Foto: Beforeigners/HBO Nordic)

Tidligere på året fik vi med The Rain den første originale danske Netflix-produktion, og nu kan vi altså glæde os til, at der snart er nyt fra vores venner i det norske – denne gang på HBO Nordic. Serien kommer til at hedde Beforeigners, og optagelserne i den norske hovedstad Oslo (der vil desuden blive filmet i Litauen) er nu startet.

Serien – der vil indeholde 6 episoder – er skabt af Anne Bjørnstad og Eilif Skodvin, der stod bag Lilyhammer (ja, det var den med ham Sopranos-fyren… han hedder Steven van Zandt), og Jens Lien har ansvar for instruktionen.

HBO Nordic beskriver i pressematerialet serien således:

“Beforeigners finder sted i en nær fremtid, hvor et sært lysfænomen indtræffer over hele verden og sender kraftige lyn ned i havet, hvorefter forhistoriske mennesker pludselig begynder at dukke op. Menneskene kommer fra tre forskellige tidsaldre: Stenalderen, Vikingetiden og den sidste del af det 19. århundrede. Ingen forstår, hvordan det kan lade sig gøre, og de forhistoriske mennesker – kaldet ”beforeigners” – har ingen erinding om, hvordan de er endt der.

Nogle år efter fænomenet bliver Alfhildr (Krista Kosonen) – som kommer fra Vikingetiden – sat sammen med den udkørte politibetjent Lars Haaland (Nicolai Cleve Broch) under politiafdelingen for integration. De skal sammen efterforske et mord på en beforeigner med stenaldertatoveringer, som leder til en række uventede afsløringer.”

Det er meldt ud, at vi på rollelisten kommer til at se blandt andre Nicolai Cleve Broch (Max Manus) og Krista Kosonen (Blade Runner 2049). Derudover medvirker Stig Amdam (Occupied og Frikendt), Stig Henrik Hoff (The Thing og Into the White), Ragnhild Gudbrandsen (Occupied) og Oddgeir Thune (Occupied).

På Vi Elsker Serier ser vi frem til at se, om Beforeigners kan blive en succes. Når nordiske filmproduktioner igen og igen bliver succeser og vinder priser til diverse festivaler, er der ingen grund til, at nordiske serier produceret fra Netflix, HBO Nordic o.lign. ikke skulle kunne sætte et højt niveau. Spændende bliver det.

Læs også: The End of the F***ing World fornyet med sæson 2

Læs også: “Jordnær Science Fiction” – Interview med skuespillerne fra The Rain

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *