Første teaser til Sons of Anarchy-spin-off er landet!

Lige efter jul kunne vi med stor glæde berette, at instruktøren bag Sons of Anarchy, Kurt Sutter, ville vende tilbage til biker-universet med det nye spin-off, Mayans MC. Nu er den første teaser-trailer landet, og det ser lovende ud!

(Foto: Mayans MC/FX)

Seriens første sæson får 10 afsnit, der kommer til efteråret, og handler om den nyløsladte EZ Reyes, der har til udsigt at blive medlem af bikerslænget Mayans MC. Nu skal EZ skabe en ny og kriminel identitet i en by, hvor han før havde stort potentiale for at udleve den amerikanske drøm.

Teasertraileren viser på kunstnerisk vis, hvordan Mayans MC skaber død og ulykke, hvor end de bevæger sig. På en øde landevej omgivet af dybrøde roser, og med en spansk version af Rolling Stones-hittet Paint It, Black som soundtrack kører de forbi og roserne visner alle sammen. Vi ser frem til at se en trailer i fuld længde. I mellemtiden kan du se teaseren lige her:

Læs også: Er du også klar til mere fra Sons of Anarchy-universet?

Læs også: Anmeldelse af Sons of Anarchy sæson 1-7

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *