Galentines Day: Hvad skal du se med din bedste veninde?

Valentinsdag er lige om hjørnet. Det er stort set umuligt at komme udenom alle de mange reklamer, der vil have os til at markere dagen med vores partner. Men hvad nu hvis du ikke er i et forhold? Eller egentlig bare synes, at man sagtens kan fejre parforholdet uden den store anledning?

Inspireret af Leslie Knope fra serien Parks and Recreation vil jeg fejre veninde/venneforholdet med Galentines Day (Gal = engelsk slang for kvinde/pige), der afholdes den 13. februar, dagen før Valentinsdag. Galentines handler om at fejre kærligheden, der er mellem veninder, og hvor fantastiske de er. Og personligt synes jeg, at det er rigtig dejligt at kunne tilbringe lidt kvalitetstid med en god veninde foran skærmen. Måske endda med et glas vin og noget god chokolade ved siden af. På programmet er en eller flere af følgende serier:

(Foto: Parks and Recreation/NBC)

Parks and Recreation

Ingen Galentines uden skaberen af dagen, Leslie Knope, der har hovedrollen i Parks and Recreation og bliver spillet af Amy Poehler. Komedieserien handler om medarbejderne i parkvæsnet i den fiktive by Pawnee, Indiana. Serien følger den til tider lidt for ivrige Knope i hendes kamp om at stige i det bureaukratiske hierarki. Hun minder os derudover også om at fejre vores gode, dygtige og seje veninder, og at der findes utallige anledninger til det udover Galentines. Du kan se Parks and RecreationHBO Nordic og C More.

(Foto: Girls/HBO)

Girls

HBO-serien er efterhånden blevet udnævnt til at være mange ting. Den moderne udgave af Sex & The City, en generations stemme og meget andet. Men det er også en serie, der særligt fremhæver de forskellige dynamikker, der er på spil i et venindeforhold. Skaberen Lena Dunham, der også spiller hovedrollen, har delvist baseret serien på sine egne oplevelser i New York. Der er en tilpas mængde af drama og intriger, og intet af det gør skade på dine rigtige veninder. Du kan se GirlsHBO Nordic.

SHOP: Elsker du True Detective, Stranger Things og Twin Peaks? Køb cool trøjer og t-shirts her

(Foto: Grace And Frankie/Netflix)

Grace and Frankie

To ældre kvinder bliver tvunget sammen, da deres ægtefæller meddeler, at de har dannet hemmeligt par i adskillige år. Egentlig bryder titelkaraktererne sig ikke om hinanden, men de finder til sidst venskabet, og ud af det vokser der et sjovt samarbejde om at lave sexlegetøj til seniorer. Der er stærke skuespillerkræfter bag i form af Jane Fonda, Lily Tomlin, Sam Waterston og Martin Sheen, og en af producenterne har også været med til at lave Friends. Du er med andre ord sikret underholdning i den lette ende af spektret, og serien kan sagtens holde til, at man taler lidt sammen imens. Alle fire sæsoner kan ses på Netflix.

(Foto: Marvelous Mrs. Maisel/Amazon Prime)

Marvelous Mrs. Maisel

En hjemmegående husmor beslutter sig for at blive komiker, da manden forlader hende. Marvelous Mrs. Maisel foregår i 50’erne og blev belønnet med to Golden Globes for henholdsvis Bedste kvindelige skuespiller i en komedieserie og Bedste komedieserie. Jeg har selv endnu kun set de første tre afsnit, men Rachel Brosnahan, der har titelrollen, spiller med overbevisende målrettethed, og det er sjovt at følge Mrs. Maisels vej ind i den mere snuskede underholdningsverden. Og så er der ikke noget galt med endnu en serie, der har en Mad Men-vibe over påklædningen. Marvelous Mrs. Maisel er tilgængelig på Amazon Prime.

(Foto: 2 Dope Queens/HBO)

2 Dope Queens

Det er ikke som sådan en rigtig serie, men en comedy-special i fire dele. Baseret på podcasten af samme navn, hvor værterne Jessica Williams og Phoebe Robinson får besøg af forskellige komikere og berømte gæster (Jon Stewart og Sarah Jessica Parker), der alle deltager i samtaler om bl.a. livet i New York. Det er god latenight underholdning, og velegnet til en venindeaften med et glas vin eller øl på sidelinjen. Se de første to afsnit af 2 Dope Queens på HBO Nordic, der kommer nye til to lørdage endnu.

Glædelig Galentines Day!

Læs også: 10 klassiske serier du skal se på HBO Nordic

Læs også: De 5 bedste serier på Netflix i 2017

SHOP: Elsker du True Detective, Stranger Things og Twin Peaks? Køb cool trøjer og t-shirts her

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *