‘Game of Thrones’ får stor opgradering på HBO Max

Sean Bean som Eddard ‘Ned’ Stark / Foto: Game of Thrones/HBO Max

Hit-serien ‘Game of Thrones’ får en stor opgradering når det kommer til både lyd og billede i den kommende måned.

Teknologien skrider hurtigt frem, og vi er mange år væk fra at VHS var altdominerende på film og seriefronten. Nu til dags kan det være problematisk hvis du vil købe et nyt TV som ikke har 4K opløsning og HDR (High Dynamic Range), der giver mere levende farver.

På streamingtjenesterne dukker flere og flere titler op, der gør nytte af dette og giver det bedste billede og lyd muligt. Nu er tiden så kommet til at en af de mest populære titler i nyere tid får denne behandling.

‘Game of Thrones’ får den fulde behandling

HBO Max har nu annonceret at i løbet af næste måned vil Game of Thrones blive tilgængelig i det mest opdateret format på deres tjeneste. Det vil sige både 4K opløsning, HDR10, Dolby Vision og Dolby Atmos.

Det vil sige at du kan se Game of Thrones med den bedste billede og lyd, såfremt du har fjernsynet og lydsystemet til det naturligvis. Du skal selvfølgelig også have en streamingenhed der kan streame i 4K, hvilket du kan gøre hvis du har et Smart TV og bruger den indbyggede streamingapp i fjernsynet.

Den eneste måde du før har kunne se Game of Thrones i 4K, var ved at købe det store Blu Ray box set. Nu kræver det snart kun et abonnement til HBO Max. Den kommende spin-off House of the Dragon vil også blive udgivet i 4K, HDR10 og med Dolby Vision og Dolby Atmos.

Datoen er endnu ikke bekræftet, men det vil blive tilgængeligt i løbet af august.

LÆS OGSÅ: Hitserien ‘Reservation Dogs’ er tilbage med første trailer til 2. sæson

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Westworld’ har ikke udnyttet de to års pause til noget positivt

LÆS OGSÅ: ‘The Idol’ med The Weeknd i front giver et hæsblæsende første kig på den eksplicitte serie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like