Game of Thrones – optakt til sidste afsnit!

(Store spoilers om den sidste sæson af Game of Thrones)

Denne sæson har delt vandende mellem fans. Nogen synes, at det er en glimrende afslutning på serien, mens andre er stærkt misfornøjede over de måder, karaktererne opfører sig på. Lad det være sagt med det samme, at jeg, selvom jeg godt kan se fejl ved de sidste episoder, faktisk mest af alt er positiv. Ja – der er ting, der ikke hænger helt sammen. Westeros er pludselig blevet så lille at man kan rejse fra Winterfell til Kings Landing med en hær på 14 dage. Varys, der gennem hele serien har haft øjne og ører overalt, har pludselig ikke hørt et ord om en hel armada sendt ud for at dræbe Danys drager. Jamie Lannister skifter loyalitet som vinden blæser. Og en drage kan enten være totalt uovervindelig eller super sårbar – alt efter hvad forfatterne lige har lyst til den dag.

Men.

Der er ingen tvivl om at det, serien har forsøgt at gøre – at binde knude på så mange handlingstråde som overhovedet muligt på seks episoder – var ambitiøst. Der kunne i virkeligheden sagtens have været en sæson til, hvor hele denne sæson KUN handlede om truslen fra The Night King og hans hær – og at den så sluttede af med, at de drog mod Kings Landing til krigen mod Cercei. Det ville der måske ikke have været budget til – men i betragtning af, at sæsonen vi har set nu faktisk foregår fire ud af seks episoder i Winterfell, så er der ikke meget galt.

Det er ikke forkert at sige, at Dany i denne sæson er gået i sin fars og brors fodspor og er på en glidebane ned imod galskaben. Der er mange fans der mener, at denne deroute er kommet pludseligt og endda lidt ufortjent. Til dem vil jeg i stedet sige – har I set den samme serie som mig? Fra starten har Dany ville erobre Westeros med alle midler. Hun har sågar sagt, at hun ville knuse sine fjender med ild og blod. Hun har slagtet troldmænd, slavehandlere og Mestre, hun har styret de byer hun har erobret hårdt (men retfærdigt, sådan i store træk) og hun har brændt de andre Khaleesier af, uden at blinke. Dany har altid været villig til at gøre, hvad der skulle til – hendes galskab har blot været opvejet af en solid dosis barmhjertighed. Og sætter man en person som Dany i en position hvor hun, i løbet af få dage, mister sin mest trofaste ven (Jorah), sin nærmeste rådgiver og fortrolige (Missandei) og to af sine tre børn/drager… alle lige for øjnene af hende… så er det vist de færreste, der ikke ville få lyst til at tage bare en lille smule hævn.

Dany har flere gange sagt, at hendes mål var at blive elsket som dronning – som hun var det, før hun kom til Westeros. Men i det femte afsnit indser hun, at dette ikke vil ske. ”Lad det da blive frygt!” siger hun, i et ekko af Julius Cæsars klassiske ”lad dem kun hade, når blot de frygter!”-replik. Hun har indset, at hun ikke kan vinde alles hjerter, og hvis hun ønsker tronen, skal det ske som hun netop i sin tid sagde det – med ild og blod.

Slaget om Winterfell i episode tre og slaget om Kings Landing i episode fem er på mange måder to meget forskellige måder at vise et slag på. Dels fordi det ene var om natten og det andet i dagslys – men dels fordi synsvinklerne var så forskellige. I Winterfell var vi på sin vis med heltene – vi følte hvordan de mange fjender overvældede dem og hvordan de forsvarede sig imod overmagten. Men i Kings Landing er det pludselig vore helte, der invaderer. Ikke nok med det – det er vore helte der smadrer, dræber, plyndrer og (i hvert fald forsøger på) voldtager. Vi ser slaget fra det synspunkt, de almindelige mennesker er på. Dem, der ikke har bedt om at blive en del af konflikten, og som løber for deres liv, mens murene styrter sammen omkring dem og deres by brænder til aske.

Og mens vi nu er ved asken. De fleste kan sikkert huske scenen fra sæson 2, hvor Dany i troldmændenes hus så visioner af sin fremtid. En af de billeder hun så, var tronsalen i The Red Keep – men brændt, ødelagt og tronen dækket af sne. Dengang var der mange, der forudså at det ville være en metafor, altså et billede på Sne (Snow…) på tronen, og et fingerpeg om, hvem der ville vinde i sidste ende. Nu ved vi, at det var et helt præcist billede. Dany brænder The Red Keep ned med drageild – og det er slet ikke sne, men aske, der ligger overalt. Hun har selv ødelagt det, hun kom til Westeros for at opnå. (Selvfølgelig kan der sagtens nå at ske det, at Jon Snow ender på tronen. Personligt har jeg ment det, siden jeg læste bøgerne første gang, fordi han efter min mening er blandingen af is (Stark) og ild (Targaryan) og derfor er historien A Song of Ice and Fire (som bøgernes oprindelige titel er) historien om ham – og kun ham. Jon ønsker ikke tronen. Han mener ikke selv, at han vil være en god konge, og på mange måder gør det ham til den mest egnede. Samtlige andre, der har siddet på tronen har ønsket magt for magtens egen skyld Jon ønsker ikke magt, han vil bare have, at folk har det godt. Han er noget så sjældent i Westeros som et godt menneske, ligesom Ned Stark var det.

Der er ikke lang tid igen. Om ganske få dage ved vi, hvem der ender på tronen, hvem der bliver gift med hvem, og hvem der ikke klarer det. Vi fik ryddet godt og grundigt ud i de overlevende i det femte afsnit, men jeg er sikker på, at der ryger et par til før rulleteksterne kører for sidste gang.

Så giv nu i kommentarerne for sidste gang jeres bud: Hvem ender som hersker i de syv kongeriger?

Læs også: Anmeldelse af Game of Thrones sæson 8 - episode 5

Læs også: Anmeldelse af Game of Thrones sæson 8 - episode 4