Guide: 3 af de bedste serier i 1980'erne

Vi er i en tidsalder, hvor 80'erne efterhånden ligger et stykke bag os og forvandles derfor næsten til en mytisk tid – en epoke, som den yngre generation hører om igennem længselsfyldte sætninger fra de ældre nostalgikere.

Her får du i hvert fald Vi Elsker Seriers bud på tre serier, du kan tune ind på, hvis du vil en tur tilbage til 80'erne.

Stranger Things, Netflix

I Stranger Things følger vi en gruppe venner, der ganske typisk for perioden mødes i en kammerats kælder og spiller det famøse rollespil Dungeons and Dragons. Da de en aften bryder op efter endt spil, cykler de alle hver til sit i mørket, men den ene af vennerne, Will (Noah Schnapp, Bridge of Spies), når aldrig frem.

En eftersøgning sættes i værk, og sagen bliver ikke mindre sælsom, da en lille, kronraget pige uden identitet dukker op af ingenting (Millie Bobby Brown, Enola Holmes). Wills mor, Joyce (Winona Ryder, Edward Saksehånd, Mermaids), får sin sag for, da hun begynder at høre sin forsvundne søn i husets vægge, og ingen tror hende. Den lille by Hawkins i Indiana er med ét blevet til mere end en søvnig provins.

Stranger Things har høstet en stor mængde ros, og flere af de unge skuespillere har da ligeledes også fundet ved til større produktioner sidenhen, blandt andre Finn Wolfhard, der er aktuel i Ghostbusters Afterlife.

Men det er ikke kun settingen i 80'erne eller de talentfulde børn i hovedrollerne, der kan høste æren for disse lovprisninger. Stranger Things oser ligeledes af mystik og horror i allerbedste Twilight Zone-stil – og det er næppe utilsigtet i betragtning af, at netop dén horrorserie var umådelig populær tilbage i 80’erne.

Serien er generelt set et eminent tidsbillede af 80’er-perioden med alt lige fra børn, der cykler på deres BMX igennem mørke stier (uden forældrenes iPhone-tracking) og 80’ernes arketypiske påklædning. Små detaljer som fastnettelefoner med krøllede ledninger, den rammende boligindretning og ikke mindst et soundtrack af elskede sange bidrager også alt sammen til oplevelsen af skulderpudernes årti.

American Horror Story sæson 9: 1984, Disney+

Vi kommer ikke udenom, at 80'erne ligeledes var slasher-genrens årti: En lang række af de ikoniske film med seriemordere, der jagter stakkels unge mennesker igennem skove, forstæder og sågar i deres drømme fik enten debut og/eller storhedstid i samme periode.

Jason Vorhees fra Friday the 13th, Freddy Krueger fra Nightmare on Elm Street, Michael Myers fra Halloween, Maniac Cop fra filmen af samme navn – alle havde de kronede dage i 80'erne.

Derfor lå det også lige til højrebenet, at American Horror Story lavede en sæson, der både hed og foregik i 1984 – sæsonen, der hædrer det bedste fra periodens slashere.

Historien kører den helt klassiske stil med en gruppe unge (spillet af bl.a. Billie Lourd, Emma Roberts, Cody Fern samt mange af den andre gengangere fra tidligere sæsoner), der tager på tur til en spejderlejr ved en skummel sø. Naturligvis har lejren en frygtelig baggrundshistorie med en seriemorder, der har begået en massakre, og vi får en gentagelse af historien – igennem flere epoker.

Selve plot og fortælling er intet særligt. Faktisk er det nærmest taget lige ud af en skabelon for den type slashere, men da hele ideen er at genbesøge 80’erne gennem både genre og stemning, så lykkes det ganske glimrende. Vi får et lækkert 80’er-soundtrack, garderoben fra det stilede Los Angeles anno 1984 og endda en tur i fitnesscenter med shorts udenpå joggingbukser samt knæstrømper. Med AHS:1984 kommer du utvivlsom tilbage til 1984 på bedste vis.

It’s a Sin, HBO Max

I en helt anden ende af skalaen har vi en serie som It’s a Sin. Døbt efter Pet Shop Boys’ famøse hit fra samme periode omhandler serien en gruppe venner, Ritchie (Olly Alexander), Roscoe (Omari Douglas) og Colin (Callum Scott Howells), der flytter til London i begyndelsen af det festlige årti. Fælles for dem alle er, at de er homoseksuelle og finder hinanden som deres selvvalgte familie i en periode af livet, hvor de skal i gang med at udforske sig selv og livet som helhed.

80’er-stemningen er naturligvis tykt til stede i form af garderobe, soundtrack og scenografi, der tilsammen giver et flot tidsbillede af London i det glade årti, men serien fokuserer dog på et helt andet aspekt, som 80’erne også huskes for: Introduktionen og frygten for HIV/Aids.

Spekulationerne omkring sygdommen, hvem den rammer og om den overhovedet var virkelig eller blot en sammensværgelse imod det homoseksuelle miljø bliver her gengivet på hjertelig og humoristisk vis trods emnets dybe alvor. Karaktererne er elskelige og bidrager i den grad til, at genoplevelsen af den frygtede sygdom går lige i hjertet.

Derudover er det måske netop det rette tidspunkt at se en serie om en type epidemi, der både affødte ofre og skeptikere, og som delte befolkninger op med frygt og uvished. Måske det giver lidt ekstra til efterretning i disse corona-tider, for selvom sygdommene er vidt forskellige er den menneskelige reaktion nu engang den samme.

LÆS OGSÅ: Netflix-serie om manden der lagde navn til Stockholmsyndromet: Se den tempofyldte trailer

LÆS OGSÅ: Guide: 5 fantasyserier, der følger i fodsporene på 'Ringenes Herre'

LÆS OGSÅ: De bedste danske serier – NOGENSINDE