Har du set The Handmaid`s Tale?

For det har jeg ikke…Og det er ikke fordi, at jeg synes, det blot er endnu “nice to” mere end “need to see-serie” . Det er faktisk nærmere af den årsag, at jeg baseret på de trailers jeg har set, og de ting jeg har hørt, fra personer der har set den, tænker at det er en enormt barsk omgang.

Ja – man skulle jo tro, at man var hærdet efter adskillige uger, hvor jeg har levet mig ind i forstyrrende universer som Twin Peaks & Fargo, men der føler jeg mig måske lidt på hjemmebane besynderligt nok. Vi har vel alle et svagt punkt, og jeg tør godt røbe, at jeg har en kraftig formodning om, at denne type serie kunne ramme lige i mit nervecenter.

Jeg har på bloggen skrevet adskillige indlæg, om voldsomme serier med masser af blod og uhygge, men intet rammer mig hårdere end undertrykkelse og uretfærdighed. Det er specielt tilfældet når det involverer børn, der bliver fjernet eller forsvinder fra deres forældre. Måske har mit eget forældrehjerte fået så godt et tag i mig, at der er blevet lettere adgang til tårekanalerne.

Konklusionen ud fra det faktum at det formentlig vil være en meget barske serie at se, er altså at The Handmaid`s Tale er blevet mere ved tanken for mit vedkommende. Det har jeg dog tænkt mig at ændre på, fordi med den modtagelse den har fået, så er jeg virkeligt nødt til at dykke ned i denne første sæson.

Serien er blevet skamrost verden over, og har på nuværende tidspunkt en gennemsnitlig rating på 100% på det amerikanske film og seriesite: Rottentomatoes. Det er derfor ikke underligt, at den netop er blevet fornyet med endnu en sæson, der kommer i 2018.

Læs også: Lyt til Vi Elsker Seriers podcast episode 2!

Om serien

The Handmaid’s Tale tager udgangspunkt i Margaret Atwoods klassiske fremtidshistorie fra 1985, Tjenerindens fortælling, som foregår i det dystopiske Gilead, et totalitært samfund i det tidligere USA. Verden er ramt af miljøkatastrofe og faldende fødselsrate, og Gilead bliver styret af fundamentalistiske kræfter, som på militant vis går efter en tilbagevenden til traditionelle værdier.
Offred (Elisabeth Moss) er en af de få tilbageværende fertile kvinder. Hun er, sammen med en lille gruppe af fertile kvinder, tvunget til at være ”tjenerinde” og være seksuelt til rådighed for en hersker i et sidste desperat forsøg på at genbefolke verden.
I dette frygtindgydende samfund skal Offred navigere mellem herskerne, deres grusomme hustruer og de andre tjenerinder; alle kan de være spioner for Gilead-styret, så man kan aldrig føle sig sikker. Offred har ét eneste mål i livet: at overleve og finde den datter, der blev taget fra hende.

(Offred – Elisabeth Moss)

Du kan se hele sæson 1 på HBO Nordic.

Læs også: Anmeldelse af Taboo

Læs også: Anmeldelse af Twin Peaks The Return afsnit 1-4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like