HBO Max ankommer i Danmark til oktober

Foto: HBO Max

HBO Max har endelig løftet sløret for hvornår streamingtjenesten ankommer i Danmark.

Efter lang tids venten er det endelig blevet bekræftet at HBO Max kommer til Danmark d. 26. oktober.

Hvis du er abonnent på HBO Nordic vil det betyde, at det automatisk bliver omdannet til et abonnement til HBO Max, da Nordic segmentet lukker ned.

HBO Max lægger heller ikke skjult på, at det bliver intet mindre end episk når streamingtjenesten lancerer i Danmark

Se annonceringen her

Mortal Kombat, Godzilla vs Kong, The Suicide Squad er blot nogle af de film der florerer i annonceringstraileren. Disse er endnu ikke udkommet på nogle streamingtjenester i Danmark, men vil være tilgængelige med det samme, når tjenesten lancerer.

Alt indhold du kender fra HBO Nordic vil være at finde på HBO Max, samt alt HBO Max originalt indhold og flere film og serier fra studiet Warner Bros, DC og Cartoon Networks.

Samtidig udgivelse på streaming og biografen

I USA gjorde det mildest talt de store biografkæder sure da HBO Max annoncerede at kommende storfilm ville blive udgivet på samme tid på streamingtjenesten som i biografen.

Her i Danmark har det også voldt problemer for Nordisk Film og Cinemaxx, der har fravalgt storfilm som f. eks. Godzilla vs. Kong og Mulan som reaktion på beslutningen.

Det vides ikke hvordan biograferne vil håndtere det herhjemme. I skrivende stund er der ikke fundet en løsning på konflikten.

Det vides endnu ikke om prisen vil stige, når der skiftes fra HBO Nordic til HBO Max.

HBO Max lancerer i Danmark d. 26. oktober.

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i september 2021

LÆS OGSÅ: Se listen: Nye serier på Disney+ i efteråret

LÆS OGSÅ: Så du også med: De mest sete danske serier i år

Gode serier og god vin går hånd i hånd i sommeren. Få gode tilbud på lækker vin her, og læs mere om Winefamly. Du støtter Vi Elsker Serier med et mindre beløb, hvis du bestiller vin gennem dette reklamelink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like