Hey check lige dem her ud…

Opdateret

Jeg siger det lige ud, her i sommerperioden har jeg virkeligt koblet fra. Jeg har været ude at rejse og fået en masse fornyet energi og inspiration til at gå resten af året i møde med et positivt sind og så overskudsagtigt som overhovedet muligt.

Jeg må også tilstå, at da jeg vendte hjem og mine børn og min kæreste blev sydpå, da de har familie dernede, så fik jeg i nærmest manisk stil høvlet mig igennem utallige afsnit af diverse serier. Jeg formåede faktisk at se alle episoder af Stranger Things og Marcella på Netflix.

Det har inspireret mig til at lave en lille ”Hey check lige dem her ud” liste, da disse serier faktisk ikke har fået så meget omtale herhjemme, som jeg synes de fortjener. Så her kommer lige tre previews på nogle serier som I med rette kan tjekke ud.

Marcella – Netflix

Serien som foregår i London har en for mig ukendte Anna Friel i hovedrollen som Marcella Backland, der spiller en tidligere London Detective, som nu hjælper politiet med i opklaringen af en række mord, hvilket indikerer at der er en seriemorder på spil.

Marcella har knas i sit ægteskab og har også sine egne dæmoner at slås med, hvilket sideløbende med at man vinkles ind i en klassisk ”Who did it” noir thriller-serie, skaber en rigtigt interessant serie på 8 afsnit. Jeg så dem alle på to dage og kan varmt anbefale denne.

Se trailer her:

Ray Donovan – HBO

Denne er serie er et kæmpe hit i USA og 4. sæson af serien er lige landet på HBO Nordic. Jeg selv er lige blevet færdig med første sæson og lad mig bare sige, at jeg dårligt nok kan vente med at komme i gang med den næste sæson.

Serien har Liev Schreiber i hovedrollen som den tavse men ret så hardcore ”Fixer” Ray Donovan, som lad os bare sige ordner problemer for kendte sports- og Hollywoodstjerner, som er kommet på afveje på den ene eller anden måde.

Serien som foregår i LA har en coolness over sig som vil opfylde behovet for enhver serienørd med hang til gode drengerøvs-serier

Se trailer her:

 Vice – HBO

To afsnit er det blevet til, af denne serie på HBO som handler om det kontroversielle og populære nyhedsbureau VICE som blandt andet også, er kendt for det hippe VICE Magazine, der herhjemme har høstet meget street-cred, i det urbane undergrundsmiljø. Primært for deres provokerende og uafhængige stil, både indenfor skæve nyheder fra hele verden men også alt lige fra mode og livsstil til penge og krimistof.

Dokumentarserien følger de to VICE journalister og stiftere Shane Smith og Suroosh Alvi, som rejser rundt i verden og går tæt på tabuiserede problematikker som gerne politisk bevæger sig meget tæt på kontroversielle emner som man typisk ikke ser på de større kommercielle TV Stationer og nyhedsbureauer.

I kan få en lille forsmag på hvad serien indeholder i traileren men ellers kan jeg også anbefale at tage et kig på den danske udgave af VICE Magazine, hvor man faktisk kan læse en hel del cool stuff.

Læs VICE Magazine i Danmark her – http://www.vice.com/en_dk

Se trailer her:

God fornøjelse 🙂

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *