Serier | Nyheder

His Dark Materials har fået premieredato

AfTrine Jerichau Roslev
16. september 2019

Del artikel

https://imgix.vielskerserier.dk/2019/09/unnamed.jpg


Ventetiden er snart forbi. Fantasyserien His Dark Materials får dansk premiere den 4. november på HBO Nordic.

Serien baserer sig på den anerkendte bogtriologi Det gyldne kompas (His Dark Materials på originalsprog) af forfatteren Philip Pullman og foregår i et fantasy-univers med børn, fantasivæsener og panserbjørne.

En verden med daimoner


Den kun 14-årige skuespiller Dafne Keen (Logan) spiller hovedrollen som den modige Lyra, der søger at finde sin bedste ven i en verden, hvor alle mennesker har en såkaldt daimon tilknyttet. En daimon er en manifestation af menneskets sjæl i skikkelse af et dyr, som kan ændre sig helt frem til pubertetsalderen.

Kendte ansigter i His Dark Materials


I His Dark Materials kommer vi også til at møde Mrs. Coulter spillet af Ruth Wilson (The Affair), Lee Scoresby spillet af Lin-Manuel Miranda (Hamilton), Lord Asriel spillet af James McAvoy (Atonement), The Master of Jordan spillet af Clarke Peters (The Wire) og ikke mindst panserbjørnen Iorek Bynerison, som Joe Tandberg (The Innocents) lægger stemme til.

Serien kommer til at bestå af otte afsnit af hvert 60 minutter, så der er nok at glæde sig til.

Kan du ikke holde ventetiden ud? Få gode tips til andre serier, som du i mellemtiden kan kaste dig over, HER.

Del artikel

Læs mere omHis Dark Materials

Andre Serier | Nyheder