Historien om Star Trek – kort fortalt

Opdateret


(Foto: Star Trek/Paramount)

Den 8. september 1966 tonede et nyt program frem på skærmen i de amerikanske hjem. I et TV-klima som stadig ikke rigtigt havde tilpasset sig, at verden var i forandring. I en verden, som stadig følte ekkoer af Cuba-krisen og mordet på Kennedy, og hvor truslen om atomkrigen var en daglig bekymring fra mange mennesker, var det nye program unikt på mange måder. Det var en TV-serie, som ikke bare fortalte seerne, at vi som race ville overleve alle de trusler, vi stod over for – men at vi ville komme ud af det som bedre mennesker og skabe en bedre verden. Et Utopia, ville nogen mene, ved navn The United Federation of Planets, hvor mennesker af alle farver arbejder ved siden af hinanden på lige fod, og hvor vi som race har forenet os. Serien hed Star Trek og var skabt af Gene Roddenberry. Hans drøm var at vise, at vi som mennesker kan nå så meget mere, end vi har nu, og at vi både teknologisk og følelsesmæssigt kan blive i stand til at overkomme alle de udfordringer, vi får.

Star Trek brød flere tabuer på den tids TV. Serien foregår på rumskibet USS Enterprise, og allerede fra starten bliver det gjort klart, at besætningen består af 2/3 mænd og 1/3 kvinder. (Og den eneste grund til, at det ikke var 50/50, var efter sigende, at man var bange for, at seerne skulle få ”uartige associationer”…) På det tidspunkt var der ikke særligt mange kvinder i det amerikanske militær, og det, at kvinderne ikke blot var kolleger på lige fod med mænd, men sågar overordnede for dem, var stærk medicin at sluge for enkelte konservative seere. Roddenberry havde som en del af seniorstaben på broen både en sort kvinde (kommunikationsofficeren Uhura) og en asiat (piloten Hikaru Sulu). I resten af staben finder man både en skotte, en russer og sågar en alien – den kølige og logiske Mr. Spock, som med sine spidse ører og sataniske udseende gjorde stort indtryk. Selvfølgeligt var kaptajnen James Kirk en ærke-amerikansk mand – Roddenberry måtte også føje netværkets krav.

Star Trek var fra starten anderledes end anden science fiction, som man var vant til. Her handlede det ikke nødvendigvis om at skyde først, ikke kun om ondsindede aliens eller intergalaktisk krig – men om at tænke sig om, om diplomati og om de personer, der var om bord på skibet. Særligt Mr. Spock blev populær lige fra starten, og skuespilleren modtog i sækkevis af fanpost. Roddenberry havde også allieret sig med nogle af de bedste science fiction-forfattere i USA til at levere historier og manuskripter til ham. Navne som Robert Bloch, Harlan Ellison og Theodore Sturgeon stod bag flere af de bedste episoder af serien.

Læs også: Vi Elsker Serier og JustEat præsenterer: Den ultimative binge-guide!

Star Trek blev utroligt populær – men sjovt nok viste det sig ikke særligt meget, dengang serien blev sendt. Samtidigt brød netværket, som havde rettighederne, sig ikke om de store udgifter, som serien havde. Star Trek brugte special effects – som kostede penge – og de havde et stort cast, som også skulle have løn. Roddenberry lå i en evig krig med sine overordnede, og da netværket ville lukke serien efter sæson to fik han og en stor gruppe fans dem på andre tanker ved at lave den første ”fan kampagne” for bevarelsen af et TV-show. Vi har i de sidste år set mange af den slags, fra at sende vognlæs af nødder (Jericho) eller babystrømper (Las Vegas) til producentens kontor eller ved at lave online kampagner (Sense8) – men ingen af dem havde formentlig fundet sted, hvis ikke den store kampagne havde fundet sted i 1968. Breve i titusindvis blev sendt til studiet, og en enkelt fan sneg sig endda ind i netværkets kontorer, kom ud på P pladsen og satte stickers med ”Bevar Star Trek”-budskaber på samtlige bilers kofangere!

Manøvren lykkedes, og serien blev fornyet – dog kun i en enkelt sæson, da budgetbesparelser og ny ledelse endelig fik taget livet af serien efter 79 episoder. Men alt var ikke forbi endnu.

Serien blev brugt i det, der hedder ”syndication” – hvilket vil sige at alle de lokale TV stationer rundt om i USA kunne købe serien billigt og sende den, når de havde lyst. En overgang var det efter sigende muligt at tænde for TV i USA, klikke sig gennem kanalerne – og uanset hvornår det var, kunne man finde en Star Trek-episode! Serien blev kult, før udtrykket overhovedet eksisterede, og der kom flere og flere fans. Kravet om mere Star Trek voksede og voksede. Paramount, som nu havde rettighederne, overvejede at lave en ny serie med de samme skuespillere – men så skete der noget, der ændrede hele folks opfattelse af, hvad science fiction skulle være: Star Wars!

Pludselig var der helt nye standarder for, hvad man kunne gøre med special effects, og producenterne indså, at de nok ikke kunne slippe afsted med at lave en billig TV-serie. I stedet lavede de en film: Star Trek: The Motion Picture fik samlet hele det gamle hold igen – men led desværre under en historie, der var utroligt langsom og faktisk ikke særligt god. Der blev ikke sparet på noget rent effektmæssigt, og filmen var for den tid ufatteligt flot lavet. Samtidigt var folk så udsultede efter at se historien om Enterprise’s nye eventyr, at de gik i biografen i hobetal. Pengene rullede ind, og selvom filmen havde været dyr at lave, kunne Paramount godt se, at der var penge i Star Trek.

I årene derefter kom der en stribe film med Kirk, Spock og alle de andres nye eventyr, alle væsentligt bedre historier end film nummer 1 og alle væsentligt billigere at producere. Men mennesker bliver ældre, skuespillere forlanger flere penge for at komme tilbage – og på et tidspunkt indså Paramount, at de ville blive nødt til at stoppe filmene. Til gengæld bad de Roddenberry om at lave en ny serie til dem.


(Foto: Star Trek: The Next Generation/Paramount)

Roddenberry, som i løbet af filmene var blevet ”hægtet af” som aktiv producer, og ikke længere havde ret meget kontrol med, hvad der skete med hans vision, gik med til det. I 1987 fik serien Star Trek: The Next Generation (normalt forkorter man seriernes navne, så den originale serie kaldes TOS (The Original Series), The Next Generation kaldes TNG og så videre…) Den nye serie foregår 80 år efter Kirk & Co’s eventyr, og meget er sket med verden, de lever i. Hvor der før var spændte tilstande mellem The Federation og en anden race (de krigeriske Klingons, som blev skrevet som en analog til Rusland), er der nu fred mellem de to racer. Penge som koncept er borte i Federation, fordi alt nu kan laves ved at konvertere energi til stof. Mad, slik, gaver eller hvad det skal være – alt kan komme ud af den blå luft i specielle ”replicators”. Der er dog stadig andre racer, der bruger penge, og der er også (finder man ud af senere) stadig fjender at kæmpe imod derude. Men Utopia er blevet endnu mere klart. Fordi der ikke længere eksisterer penge, laver mennesker kun det, de gerne vil. Hvis man vil ind og være en del af flåden, skal man stadig gå i skole, men det er også gratis. En kok laver kun mad, fordi han har lyst til det, en forfatter skriver kun, fordi hun selv har lyst og en journalist er drevet af sin egen trang til at viderebringe nyhederne til andre – ikke fordi han forventer en bonus. Det er en verden, hvor vold næsten aldrig er svaret på løsningen.

Personligt finder jeg, at TNG repræsenterer noget af det ypperste indenfor positiv, ikke-dystopisk sci-fi. Det er helt bogstaveligt talt en verden, hvor vi overvandt alle problemer og blev lykkeligere mennesker af det. Den afspejler Roddenberrys vision meget tydeligt.

Da TNG sluttede, havde de gamle skuespillere fra 60’erne lavet seks film, og meningen var, at nu skulle TNG-holdet så til at lave film. De lavede film nummer syv som en slags ”overgang, og kaldte den ”Generations.” Her mødte Kaptajn Kirk kaptajnen fra TNG, Jean-Luc Picard og de gik sammen om at stoppe en stor trussel. Derefter overtog det nye hold filmene og lavede tre til. Samtidigt var der to nye serier på TV, som førte historien videre. Star Trek: Deep Space 9 var en serie om en rumstation og dens beboere, mens Star Trek: Voyager handlede om et enkelt Federation-rumskib, der under en mission bliver slynget 70.000 lysår væk og prøver at finde vejen tilbage til jorden. De kørte begge i syv sæsoner, og begge er lavet af andre producenter, da Roddenberry selv døde i 1991. Derfor er den utopiske stemning i dem også væsentligt mindre. Tvær imod er Deep Space 9 fyldt med krig, dobbeltmoral og terrorisme, krydret med religiøs fanatisme og oprør mod det etablerede. Voyager minder mere om TNG, men har mere konflikt mellem hovedpersonerne end TNG nogensinde havde. (Det var i øvrigt også den første TV serie med en kvindelig kaptajn!)


(Foto: Star Trek: Voyager/Paramount)

Den sidste serie, som kun løb i fire sæsoner, hed Star Trek: Enterprise og var en prequel, som foregik 100 år inden Kirks tid. Den blev aldrig så populær som de andre, selvom de havde mange gode manuskripter og historier. Det var midt i ”prequel-tiden”, hvor også Star Wars begyndte at udsende film nummer 1-3, og Paramount gik med på bølgen, men desværre uden held.

I 2009 genstartede J.J. Abrams (kendt fra ”Lost”) Star Trek som film, med en reboot af den gamle serie, med nye skuespillere og på en frisk måde. Den blev en dundrende succes, og Abrams har lavet to film til, som dog ikke er gået nær så godt som den første.


(Foto: Star Trek: Discovery/CBS)

Det nyeste skud på stammen, Star Trek: Discovery får premiere til september på CBS All Access streaming. Her i Danmark kommer vi til at se den på Netflix, og jeg regner med at skrive en anmeldelse af den, når den kommer.

Forkortelser man skal kende når man snakker om Star Trek:

Serier:

TOS – The Original Series

TNG – The Next Generation

DS9 – Deep Space 9

VOY – Voyager

ENT – Enterprise

DISC – Discovery

De gamle film:

ST:TMP – Star Trek: The Motion Picture(#1)

TWOK – Star Trek: The Wrath of Khan (#2)

TSFS – Star Trek: The Search for Spock (#3)

TVH – Star Trek: The Voyage Home (#4)

TFF – Star Trek: The Final Frontier (#5)

TUC – Star Trek: The Undiscovered Country (#6)

ST:G – Star Trek: Generations (#7)

STFC – Star Trek: First Contact (#8)

INS – Star Trek: Insurrection (#9)

NEM – Star Trek: Nemesis (#10)

De nye film:

ST09 – Star Trek

ID – Star Trek: Into Darkness

STB – Star Trek: Beyond

 

Læs også: Samarbejde i en utopisk fremtid: hvad er det, der gør Star Trek fedt?

Læs også: Danskerne er de tredjebedste serie-bingere i verden!

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *