Serier | Nyheder

Hitserien 'Reservation Dogs' er tilbage med første trailer til 2. sæson

AfDaniel Lindekilde Engberg
11. juli 2022
Devery Jacobs som Elora / Foto: Reservations Dogs/FX Studios/Hulu

Del artikel

Hitserien 'Reservation Dogs' er tilbage med sin anden sæson der samler op direkte hvor den første sæson sluttede.

Til jer der ikke er bekendt med serien, så omhandler Reservation Dogs om fire indianere der er vokset op i et reservat i Oklahoma, men drømmer om for alt i verden at forlade det. For at gøre dette tyer de til kriminalitet, for at samle nok penge sammen til at tage til Californien.

Serien belyser hverdagen for Indianerne, der hverken har sluttet sig fuldkommen til vesten, men heller ikke hartaget imod deres folks arv med åbne arme.

Se traileren


Elora (Devery Jacobs) kører mod Californien sammen med Jackie (Elva Guerra) fra en rivaliserende bande, men den eneste som ville med på turen. Resten af holdet finder vi tilbage i Oklahoma, hvor de hver især håndterer hverdagen.

Serien er skabt bl.a. af Taika Waititi, der lige nu er aktuel med den nye Thor film Love and Thunder.

Anden sæson af Reservation Dogs har premiere på i USA på streamingtjenesten Hulu d. 3. august 2022 og vil bestå af 10 afsnit. Sæsonen forventes efter premieren i USA at blive udgivet på Disney+ i Danmark. Den danske premiere er ikke offentliggjort endnu.

Del artikel

Læs mere omDisney+

Andre Serier | Nyheder