House of Cards – Anmeldelse af Sæson 4

House of Cards er tilbage på sporet med et stjernebesat cast.

Frank Underwood har begået alverdens forbrydelser for at komme til magten, som han nu i sæson 4 skal forsøge at beholde i en primærvalgkamp. Han og Claire Underwood står overfor deres største udfordring nogensinde – at vinde folkets kærlighed.

houseofcards_bred

Både i sit eget parti og hos republikanerne står Frank overfor sympatiske modstandere der har alt det han og Claire ikke har. Især har den unge, høje republikanske præsidentkandidat alt det de amerikanske vælgere kan identificere sig med: En kernefamilie.

I kulisserne spøger Lucas Goodwin, den vanærede journalist der for alt i verden vil have sandheden frem om Zoe Barnes’ død og Franks brogede vej til magten. Til sidst er ICO på fremmarch, seriens svar på terrorcellen ISIS, som Frank skal bekæmpe for at værne om frihedsværdierne. Men selv i hænderne på ham og Claire bliver selv terrorbekæmpelse politisk.

Der er ekstremt mange bolde i luften, men det hele er flot flettet sammen i denne sæson der sammen med sæson 1 må siges at være noget af det mest spændende politiske drama jeg nogensinde har set. Derudover er der visse velvalgte steder også leget med klipningen der lige giver serien en indsprøjtning af kreativt overskud.

Sæson 4 er fyldt med kendte skuespillere der alle gør det fremragende: Danske Lars Mikkelsen som Ruslands præsident Victor Petrov, Neve ”Scream” Campbell som politisk konsulent, Ellen ”Exorcisten” Burstyn som Claires kræftramte mor og ikke mindst Joel ”Robocop” Kinnaman som republikanske Will Conway. Alle scener med ham og Kevin Spacey er blændende godt – bare vent.

Lars Mikkelsen

Til sidst vil jeg nævne Robin Wright som Claire Underwood som stjæler hele showet. Hver gang hun sender et blik, slår det gnister og man er på samme tider draget og skræmt af hende. Hendes karakter får i sæson 4 endnu flere lag i scener med sin kræftramte mor. Hun er for vild, så hende kan du også glæde dig til.

Grunden til at serien ikke får det sjette tv-hjerte, er fordi at det allersidste afsnit ikke er leverer til fulde, men i stedet lægger op til en femte sæson. Uanset, så ville jeg ønske at det bare var mig der skulle se det hele forfra igen!

Sæson 4 af House of Cards kan ses på Netflix.

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *