House of Cards-optagelser udsat på ubestemt tid

(Foto: House of Cards/Netflix)

I sidste uge blev House of Cards-skuespilleren Kevin Spacey beskyldt for at have gjort seksuelle tilnærmelser på en 14-årig dreng i 1986.

Han udsendte efterfølgende en undskyldning, der hverken benægtede eller bekræftede situationen. I samme pressemeddelelse offentliggjorde han også, at han er homoseksuel.

Netflix udtalte kort efter, at de er dybt foruroligede af anklagen, og at serien slutter efter sjette sæson. Eftersigende er afslutningen på den politiske dramaserie om Frank Underwood planlagt før skandalen brød ud, men det er svært at vurdere i nuværende situation.

Den seneste udvikling i sagen er dog at alle optagelser i forbindelse med sjette sæson er standset på ubestemt tid. Det er endnu ikke afgjort, hvad der kommer til at ske med den sidste sæson, der var planlagt til streaming i løbet af 2018.

Læs også: Danskerne er de tredjebedste serie-bingere i verden!

Læs også: Det skal du se på HBO Nordic i november

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *