Serier | Nyheder

Husker du serien Stolthed og fordom?

AfRikke Havner Alrø
8. januar 2020
Foto: Stolthed og fordom/YouTube/BBC

Del artikel

Pride and PrejudiceStolthed og fordom

Bogen er udgivet i 1813 og er altså en samtidig fremstilling af den periode, man kalder ”the regency” i England (fordi kronprinsen regerede i kongens sted). Men som en sand klassiker er den lige så læsværdig i dag, som den var dengang, og derfor er den også særdeles velegnet til filmatisering. I 1995 blev den lavet til en tv-serie på seks afsnit – en udgave, der stadig ses som den ultimative version.

Mr. Darcy charmerede de kvindelige seere


Colin Firth spiller rollen som den snobbede Darcy med virkelig indlevelse, og han er bestemt også guf for øjnene (en berømt scene med Firth i en gennemblødt hvid skjorte er blevet nærmest legendarisk). Men det er Jennifer Ehle i rollen som Elizabeth Bennet, der ejer serien. Hun kanaliserer nærmest den intelligente og sympatiske Elizabeth, så alle, der er fan af bogen, føler, at hun er den eneste rigtige til rollen (til trods for at Keira Knightley ti år senere blev nomineret til en oscar for sin Elizabeth i en filmudgave).

Jane Austin bruger Elizabeth til at kommentere på samtiden


Alligevel afviser hun en velhavende frier, fordi han er ”one of the studipest men in England” – noget, der var næsten uhørt på den tid. Hun afviser også den rige Mr. Darcy i første omgang, fordi hun ikke bryder sig om ham og hurtigt har dannet sig en mening om hans karakter. Det lyder måske ikke som noget særligt i dag, men i Elizabeths egen tid var hun en ener. Austen skrev romanen som en kommentar til sin samtid, og det ser man i Elizabeths karakter – det er dét, Jennifer Ehles præstation indkapsler så fremragende.
”Perhaps I didn’t always love him as well as I do now, but in such cases as these a good memory is unpardonable.”

Elizabeth Bennet

Underspillet humor i Stolthed og fordom



Høj kvalitet og tro handling


Skuespillet er af meget høj kaliber, og handlingen er tro mod bogen – og det skal den være, når man har at gøre med så stor en klassiker. Lad os håbe den snart kan streames – men indtil da kan den i hvert fald fås på DVD. Anbefaling herfra, både hvis man har set den før, og hvis man ikke har.

LÆS OGSÅ: Husker du serien Tintin?

LÆS OGSÅ: Husker du serien Skadestuen?

Del artikel

Læs mere omStolthed og fordom

Andre Serier | Nyheder