Serier | Nyheder

Hvad sendte DR den dag, du blev født? Find ud af det her

AfTrine Jerichau Roslev
8. april 2022
Ingrid og Lillebror
Foto: DR

Del artikel

DR har offentliggjort samtlige programoversigter fra de seneste 97 år.

Hvilke udsendelser sendte DR, den dag du blev født?

Blev du som David Lynch født den 20. januar 1946, viste DR Den nysgerrige Mikrofon med Per Lindfors, Svend Pedersen og det svenske Gammofonarkiv.

Viser dine fødselspapirer i stedet den 22. november 1968 som Sidse Babett Knudsens, tonede Ingrid og Lillebror frem i KIKKASSEN, da du kiggede ud i verden for første gang.

Deler du fødselsdag med Rosalinde Mynster (28. september 1990), sad resten af Danmark og så quizprogrammet Klar, parat med spørgsmål om bl.a. engelsk punkrock og Jack the Ripper, imens du skreg på fødegangen.

Her kan du se, hvad DR viste den dag, du blev født.

Nu er alle år digitaliserede

DR har på siden www.dr.dk/alletidersprogramoversigter digitaliseret samtlige programoversigter:

"Oprindeligt fandtes programoversigterne fra 1925 til 1983 kun i papirudgaver, og de blev digitaliseret først. De seneste næsten 40 års programoversigter har derimod eksisteret i forskellige digitale formater, men ikke så man kunne søge i dem offentligt. Det kan man nu," forklarer arkivar og researcher Louise Broch fra DR Arkiv.

Del artikel

Læs mere omDRTV

Andre Serier | Nyheder