Serier | Guides

Hva så, Netflix! Hvordan synes du selv, det går?

AfAnn Lind Andersen
14. oktober 2022
Netflix fejrer 10 år i Danmark 16. oktober 2012 / Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Del artikel

Det er 10 år siden, Netflix bragede ind i de danske hjem og revolutionerede vores streamingvaner. Film- og serieekspert Ann Lind Andersen kigger nærmere på, hvordan det egentlig går med den gigantiske streamingtjeneste, og hvad fremtiden bringer?


Vi er blevet så vant til at kunne lukke op for en streamingtjeneste og vælge lige det, vi vil se, når vi vil se det, at det er svært at forestille sig en hverdag uden. En verden uden Netflix. Men det var sådan, det var for bare 10 år siden, hvor de fleste aldrig havde hørt om ‘at streame’ eller kun drømt om det via (forbudte) amerikanske medier. Lige indtil Netflix besluttede sig for også at åbne i Europa, i Norden. Det skete i Danmark 16. oktober 2012.

Åbningsfesten


Jeg husker selv at være inviteret til lanceringsfest for Netflix på Hotel Nimb, hvor jeg mødte Reed Hastings, ejer og grundlægger af Netflix. En venlig mand, der, selvfølgelig, var meget spændt og optimistisk med lanceringen af Netflix i Danmark. På det tidspunkt havde Netflix allerede taget skridtet fra at være et ‘Blockbuster’-lignende videoudlejningsfirma, der startede for 25 år siden, til at streame i USA.


Mange ved festen havde stadig ikke brugt tjenesten, der på det tidspunkt havde den været åben i en måneds tid i Danmark. Og jeg tror ikke, det er en overdrivelse at sige, at ikke mange dér anede, hvad der havde ramt os i forhold til en ny medievirkelighed.


Siden er det gået stærkt. HBO fulgte hurtigt trop, og inden for de seneste år er der nærmest udbrudt en streamingkrig med så mange konkurrerende tjenester, at det er en jungle at finde rundt i. Alligevel har Netflix været stærke nok til at forblive på tronen og været den tjeneste med flest abonnenter og størst udbud. Ja, tjenesten er ligefrem blevet et verbum og et begreb, ‘at netflixe’, ‘netflix and chill’ etc.

Truet for første gang


Set med Netflix’ øjne er det gået rigtigt godt de seneste 10 år. Tjenesten vil aldrig give konkrete tal på antal af abonnenter og visninger af deres indhold, men abonnenttallet ligger i omegnen af 220 mio. på verdensplan.


At sidde på toppen af fødekæden har tjenesten kunnet, fordi den har haft en tilgængelig pris, lavet populære originals-serie, prestigeprojekter (som Roma) og købt serier fra lokalområder som Spanien og Sydkorea (tænk Money Heist og Squid Game).


Bagkataloget af købte film var også stort til at begynde med, men er svundet ind i takt med, at Disney+ og Paramount f.eks. har trukket alle deres titler ud for at vise dem på egne tjenester.


Strategien fra Netflix’ side har tydeligvis været kvantitet med nye titler hver eneste uge, året rundt. Hvilket, som jeg ofte har kritiseret, har betydet mange dårlige projekter. Hallmark-lignende B- og C-film. Film med gode navne, der ikke har været gennemarbejdede etc.


Og i år skete det første fald fra tinderne. Der var chokbølger og nyhedsoverskrifter, da nyheden om at streamingtjenesten havde mistet ca. 200.000 abonnenter i det første kvartal, oven i, at man også lukkede for tjenesten i Rusland pga. krigen i Ukraine, hvilket fik aktieværdien til at droppe med over 50%. En førstegangs-oplevelse for Netflix, der har været et wakeupcall for tjenesten.

Fremtiden er Netflix med reklamer


Som reaktion på faldet af abonnenter blev 150 medarbejdere fyret, og Netflix har iværksat nye strategier for at ruste sig til fremtiden. En af dem er en plan for at sætte ind mod kodedeling, og en anden kom hurtigt: En højere abonnementspris.


Men højere abonnementspriser er en farlig leg, særligt i hårde konkurrencetider, og det ved Netflix også godt. De annoncerede derfor her i sommer, at de i løbet af et par år ville indføre reklamefinansieret Netflix. Dvs. at man kan sige ja til et billigere abonnement mod, at man lever med reklamer, når man ser content på tjenesten. Eller man kan betale den højere pris uden reklame. Planen er nu blevet rykket frem og bliver implementeret tidligere. Faktisk meget snart i USA.


Det er en vej andre tjenester også planlægger. Bl.a. Disney+ og HBO Max. Det er en udvikling, streamingtjenesten Pluto TV, der er blevet lanceret i Danmark i år, er det store eksempel på. Den er helt gratis, men så er man også nødt til at leve med reklamer undervejs.


Svagheden ved Pluto TV er, endnu, tjenestens udbud. Og det er stadig på det parameter, Netflix skal kæmpe sine største kampe. Dér, hvor der er mest at vinde, også i fremtiden: At lave kvalitets-content. Film og serier, vi taler om med vennerne eller kollegaerne i frokostpausen, og som vi gider betale et abonnement for. Med eller uden reklamer.


LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på Netflix i oktober 2022

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Alt spiller i Netflix-serien ’The Playlist’

LÆS OGSÅ: Disney+ har overhalet Netflix som verdens største streamingtjeneste

Del artikel

Læs mere omNetflix