Serier | Guides

'Hvide Sande' er slut: Hvad skal du nu se?

AfTrine Jerichau Roslev
8. juli 2021
Foto: Line of Duty sæson 4/C More

Del artikel

Leder du efter en serie, der minder om TV 2-krimiserien Hvide Sande med Marie Bach Hansen og Carsten Bjørnlund?


langsom hyggekrimi med solide skuespilpræstationer

Elsker du den slags serier, skal du ikke lede meget længere, men blot trykke PLAY på én af disse krimiserier:

Strisser på Samsø


Strisser på SamsøRejseholdet

Men sker der virkelig så mange forbrydelser på en dansk ø? Øøh, ja. Christian har travlt – ikke mindst med at holde styr på sin teenagedatter og sin kollega. De to unge kvinder kendte nogle seere før 1997 fra henholdsvis Lise Nørgaard-filmen Kun en pige og den knap så kendte Amir Rezazadeh-film To mand i en sofa, men de fleste danskere fik først øjnene op for de to skuespillere i Strisser på Samsø. De to kvinder er naturligvis Amalie Dollerup (Badehotellet) og Andrea Vagn Jensen (Dicte).

Dicte


Dicte

Handlingen baserer sig på krimiforfatteren Elsebeth Egholms bogserie om journalisten Dicte Svendsen, som i tv-serien spilles af Iben Hjejle (Mifunes sidste sang). Som kriminalreporter i Århus vikles hun ind i byens kriminalitet og beboere – sidstnævnte spillet af et skuespillerhold i hopla: Lærke Winther (Jagtsæson), Dar Salim (Underverden), Lars Ranthe (Badehotellet), Emilie Kruse (Enten/Eller), Lars Brygmann (Retfærdighedens ryttere), Ditte Ylva Olsen (Hånd i hånd) og Peter Schrøder (Kun en pige).

Sherlock


Sherlock

Skuespillet leveres af Benedict Cumberbatch (The Imitation Game) og Martin Freeman (Hobbitten), som i fire forrygende sæsoner spiller det akavede makkerpar detektiven Sherlock Holmes og vennen Dr. John Watson. Og ja, serien er naturligvis baseret på Arthur Conan Doyles fortællinger og karakterer, men denne gang bringes fortællingen ind i det 21. århundrede. Og det gør bestemt ikke noget.

Under mistanke/Line of Duty


Under mistanke .

I serien følger vi politiets bedste afdeling, også kaldet AC-12, som i hver sæson kastes ud i en ny efterforskning. Historierne er skruet godt sammen, og skuespillet leveres fremragende af blandt andre Martin Compston (Sweet Sixteen), Vicky McClure (This Is England '86 + '88) og Adrian Dunbar (Broken).

Bäckström


Bäckström .

Serien passer perfekt ind i hyggekrimi-kassen, og du kan med fordel finde plaid og te frem til en sæson med den særegne efterforsker. Han er vanskelig at arbejde sammen med, og han bruger beskidte kneb for at løse mysteriet om et kranie fundet på en øde ø.

LÆS OGSÅ: De bedste: Danske dramaserier i verdensklasse

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på streamingtjenesterne i juli

Del artikel

Andre Serier | Guides