Serier | Nyheder

Hvilke serier ser danske firmaer? - få svaret her

AfJonas
2. marts 2019
Hvilke serier ser danske firmaer? - få svaret her

Del artikel

Vi elsker jo serier, og derfor har vi spurgt knap 50 virksomheder, hvilken serie de kobler af til efter en lang dag på arbejdet. Vi har samlet 25 af de bedste svar i denne artikel.

Suits – Skovrejser.dk

Hos Skovrejser er vi meget enige om, at Suits er den serie, vi følger mest koncentreret med i, når vi stiller kontorskoene og skal slappe af. Suits er en god blanding af advokatsager, der skal løses og de personlige relationerne imellem hovedpersonerne, og det fanger helt vildt! Afsnittene har en tilpas længde på omkring 40 minutter, og derfor når man aldrig at kede sig i et Suits-afsnit. På den negative side kræver serien en del koncentration, og det kan derfor være svært at komme i gennem, hvis man har fået haft en meget hård dag.

Friends – Helsebixen.dk

Her hos Helsebixen var der et stort flertal, der synes, at Friends er den ultimative serie, hvis man skal koble af fra en hård arbejdsdag. Der er hele 10 sæsoner af Friends, hvilket betyder, at man virkelig kommer tæt ind på livet af karaktererne. Serien byder altid på et godt grin og en masse interne jokes, som er super underholdende at være tilskuer til. Dog var vi enige om, at Friends er en serie, man sætter på i en kort tidsramme, da det hurtigt bliver meget det samme.

Prison Break – Damask.dk

Selvom det er en del år siden, at den første Prison Break sæson startede, så elsker vi serien hos Damask. Serien handler jo om to brødre; den ene bliver dømt til døden for en forbrydelse, han ikke har begået, og den anden er et geni, som udtænker en plan for at redde sin bror ud af fængslet. Vi elsker sammenspillet imellem de to brødres helt forskellige personligheder. Serien er så gribende! Dog er vi på kontoret meget enige om, at den første sæson var langt bedre end de efterfølgende sæsoner.

Game of Thrones – Single.dk

Hos Single.dk er vi mange, der udelukkende betaler for HBO Nordic, fordi de er blandt de få streamingtjenester, som er er indehaver af Game of Thrones. Vi elsker at koble af til serien, fordi man kan give sig hen til en helt anden verden, og det kan være rigtig rart en gang i mellem. Yderligere kan man tydeligt se, at der er blevet tænkt over valg af skuespiller, da hver eneste karakter er overbevisende og spiser helt fantastisk.

Criminal Minds – Jala-helsekost

Selvom Criminal Minds er en gammel serie, som havde premiere i 2005, er vi hos Jala Helsekost meget begejstret for serien alligevel. Hvis man er til krimiserier og efterforskninger, så er Criminal Minds serien, som du SKAL se. Hele produktionen bag serien har formået at skabe så forskellige mordsager med en høj spændingskurve over hele 14 sæsoner. Det er imponerende! Man kan droppe ind og ud af serien, da den ikke kører kontinuerligt fra afsnit til afsnit, hvilket jo både kan ses som en god og en dårlig ting.

How I Met Your Mother - Nellemannleasing.dk

Når vi hos Nellemannleasing kommer hjem fra arbejde, er vi enige om, at det første vi tænder op for, er How I Met Your Mother. Da vi snakkede om vores yndlingsserier internt i virksomheden, så opdagede vi faktisk at denne serie er ligeså populær blandt de unge, som hos de lidt ældre. Serien skaber altid en god ramme for et godt grin, men serien er desværre også meget vanedannende – så det skal man lige være forberedt på.

House of Cards – Roskildeprivathospital.dk

Der var lidt splittelse i mellem, om vi hos Roskilde Privathospital skulle vælge House of Cards eller Homeland, men vi endte med at gå med førstnævnte. Det gjorde vi af to årsager. For det første er vi vilde med Kevin Spacey, som spiller Francis i House Of Cards. Han er virkelig en overbevisende karakter, som tager serien til et helt andet niveau. For det andet er det helt tydeligt, hvordan det politiske spil er gennemtænkt ned til mindste detalje, og derfor er det altid en fornøjelse at tænde op for House of Cards efter en lang arbejdsdag.

Vikings – Italia Villas

Hos Italia Villas elsker vi at koble af til Vikings. Vikings er historien om danske Regnar Lodbrog, der går fra at være landmand til konge via succesfulde vikingetogter. Serien er bygget op om den danske vikingehistorie, og derfor er mange af hændelserne en smule forudsigelige. Dog er det tydeligt at se, hvordan produktionen har gjort en dyd ud af at inkorporere nogle helt nye elementer, som overrasker hver eneste gang.

Vampire Dairies – Blivvaccineret.dk

Vi må indrømme, at vi her hos Blivvaccineret har været trofaste seere af Vampire Diaries siden den udkom i 2009. Den amerikanske overnaturlige horror-fantasi serie er så fangende og bringer kærlighedens intriger i højsædet, og det er svært at kombinere disse to genre overbevisende.
Det kan godt være en smule tungt at komme igennem alle 8 sæsoner, men produktionen har været kreative i forhold til at udbygge konceptet i hver sæson.

Pretty Little Liars – Earlybird.dk

Pretty Little Liars virker måske som en tøseserie, men den bevæger sig også på meget dystre og mørke overflader med cybermobning som hovedtema. Pretty Little Liars omhandler 5 unge piger, som bliver cybermobbet af en online person kaldet ”A”. Denne person får vores hovedpersoner til gang på gang at overskride deres grænser. Efter en hurtig debat her hos Earlybird, blev vi enige om, at Pretty Lille Liars er den serie, vi hiver frem, når der skal kobles af.

Stranger Things – Georgjensen-damask.no

Hos Georg Jensen Damask går vi meget op i seriekvalitet og det må man sige, at Stranger Things er fyldt med. Vi var ikke i tvivl, da vi skulle vælge, hvilken serie der var vores absolutte favorit. Det der særligt gør Stranger Things til mere end blot et kærligt nostalgi-trip, er det unge vel-castede team, der giver hele serien den følelsesmæssige klangbund og tyngde. Serien er fra 2016, og det betyder også, at klipningen, lydene og effekterne er helt opdateret i forhold til nutidens teknologi.

Breaking Bad – Ferieboligweb.dk

Hos Ferieboligweb har vi en svaghed for den store vinder ved 2014 Emmy-uddeling, Breaking Bad. Hele konceptet med denne helt almindelige antihelt, som lever på dydens smalle sti, er vi helt vilde med. Man får hurtigt sympati for hovedpersonen, da han i samfundet formentligt bliver betragtet som en underdog. Han får jo pludseligt succes igennem hans kriminelle løbebane, og det er denne rejse, som er rigtig spændende at følge med i.

Vi må dog indrømme, at det kræver et par afsnit at komme helt ind i serien, men derfra sluger man også hvert afsnit på rekordtid.

Narcos – Findroommate.dk

Hos Findroommate endte vi på den mexicanske serie, Narcos. I serien får du hele sandheden om Colombias berygtede, voldelige og magtfulde narkokarteller. Vi har set en stigende tendens til serier, der har fokus på narkokartellerne, men vi er enige om, at Narcos har ramt plet på dette punkt, både i forhold til handlingen, men også i forhold til de skuespillere, som er med.

The Walking Dead - Body-sds.dk

Mange tøver lidt med at begynde på The Walking Dead, fordi der er ufattelig mange sæsoner, og fordi mange måske har en forestilling om, at zombierne er hovedtemaet i serien. Men hos Body-SDS var vi ikke i tvivl om, at vi synes, at The Walking Dead er den bedste serie, der er lavet i nyere tid. Serien tager fat i nogle helt andre problematikker end man normalt oplever i seriebilleder.

Orange Is the New Black – Alfaomega.dk

Hos Alfa Omega elsker vi kvindefængslet i Litchfield og naturligvis hovedpersonen Piper Chapman. De rendyrkede helte er old news. Vi er interesseret i serier, der konfronterer nogle hverdagsproblemer, hvor det hele er sat på spidsen. Orange is The New Black er en serie, som man altid kan se hvor som helst, da den ikke kræver fuld koncentration, og derfor er den perfekt at se i mens, man kobler af.

Gossip Girl – Mysterymakers.dk

Gossip Girl er for os hos Mystery Makers vores lille guilty pleasure, når vi virkelig skal koble af. Vi nyder at følge denne overklasse vennegruppe, og hvordan hovedpersonen Serenas tilbagekomst sætter gang i en af mange konflikter på Upper East Side. Der er dog rigtig mange sæsoner, og man kan derfor godt blive en smule træt af konflikter og drama i længden. Men som et middel til at slappe af, er serien formidabel.

Homeland - Kun-terrasser.dk

Vi mener jo ikke, at man kan tale om de bedste serier uden at nævne Homeland. Hele teamet hos Kun-Terrasser.dk var slet ikke i tvivl om, at vores yndlingsserie er Homeland. Det er fortællingen om en elitesoldat, der vender hjem til USA efter otte år som krigsfange hos Al Qaeda, og den bipolare CIA-agent, som fatter mistanke om, at han er omvendt af terroristerne. Omdrejningspunktet er så relevant lige nu, hvilket også er derfor, at den er så spændende at følge med i.

Tyrant – Internetpriser.dk

Hos Internetpriser.dk har vi taget fat i en lidt nyere serie, Tyrant. I serien følger vi Barry Al-Fayeed, som er den yngste søn af en tyran fra Mellemøsten. Barry hat startet sit nye liv i USA, men bliver tvunget til at rejse tilbage til sit hjemland og se sin fortid i øjnene. Hvis man elsker politiske serier, hvor magt og manipulation er hovedtemaerne, så er Tyrant helt ideel. Man skal dog være meget koncentreret, når man ser serien, så man er sikker på, at man fanger alle replikker.

The Good Wife – Hviidadvokater.dk

Det er ikke underligt, at vi hos Hviidadvokater.dk naturligvis har valgt en advokatserie. Der er hele 5 sæsoner, så nyhedsværdien er ikke stor, men det er kvaliteten af serien. The Good Wife blander både retssager, efterforskninger, politik og personlige relationer på én gang, og det løfter bare underholdningsværdien til helt nye højder.

How to Get Away with Murder – Cerix.dk

Når vi virkelig skal slappe af, så blev vi hos CeriX enige om, at Netflixserien How to Get Away with Murder er den, vi sætter på. Den kolde og kyniske juraprofessor Annalise Keating udvælger en gruppe af sine jurastuderende, som skal hjælpe hende i opklaringen af en række kriminalsager i sit private advokatfirma. Hver eneste sæson tager en drastisk drejning, som gør det svært at slippe serien, når du er begyndt.

Læs også: Aktuelle serier på Viaplay i marts

Læs også: Aktuelle serier på HBO Nordic i marts

Del artikel

Andre Serier | Nyheder