Hvis du kunne lide ‘The Boys’ og ‘WandaVision’, vil du elske ‘The Falcon and the Winter Soldier’

Foto: Falcon/Sam Wilson (Anthony Mackie) og Winter Soldier/Bucky Barnes (Sebastian Stan) i Marvel Studios’ THE FALCON AND THE WINTER SOLDIER ekslusivt på Disney+/ Chuck Zlotnick. ©Marvel Studios 2020. All Rights Reserved.

Er du til superhelteserier som The Boys og WandaVision, så er en ny serie på Disney+ en serie for dig.

Det var måske nok en smule falsk markedsføring, da Marvel valgte at kalde den sidste film i serien for Avengers: Endgame, for selvom der måske nok var rigeligt med afslutninger på de enkelte historier, så fortsætter tilværelsen efter begivenhederne i filmen.

WandaVision er en af de serier, der kører tidslinjen videre, og nu kommer så The Falcon and the Winter Soldier. Og hvis du kan lide den første, så er det naturligvis selvskrevet til at se serien om Sam og Bucky, der ligesom WandaVision, fortsætter det, vi kender, men tilsætter lidt lækkert nyt krydderi.

I dette tilfælde har The Falcon and the Winter Soldier en snert af The Boys over sig, så der er lidt at gå og glæde sig til.

<ENDGAME SPOILER WARNING>

Livet efter slutningen

Thanos har endegyldigt tabt, Tony Stark og Captain America er væk, og mens halvdelen af alt liv i universet, der forsvandt, er vendt tilbage, vender livet tilbage til hverdagen for to af de tilbagevendte.

For Sam Wilson betyder det en kombination af livet som helten Falcon, der stadig laver arbejde for forsvaret, og livet i det civile, hvor familieforretningen er presset af en fejlslagen økonomi og Sams forsvinden i fem år. Sams søster har gjort sit bedste, men banken står for døren.

Foto: WandaVision/Disney+

I mellemtiden kæmper James ”Bucky” Barnes med minderne om sine ugerninger som den hjernevaskede Winter Soldier. Det er nemmere sagt end gjort, for Barnes har ikke gjort andet end at slås i 100 år, og ligesom Falcon har også han været væk i fem år.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Marvel gør, hvad Marvel gør bedst i ‘WandaVision’

Samtidig bliver begge nødt til at håndtere det faktum, at Captain America er en titel og ikke eksklusivt noget, som den afdøde Steve Rogers havde patent på. Det er en hård pille at sluge, da John Walker overtager skjold og hætte, og oveni købet har den stålsatte opfattelse af, at han er bedre udstyret til at bære begge dele og fungere som ledestjerne for et presset Amerika.

Og det alt imens de tager kampen op mod Flag Smashers, en gruppe terrorister med superstyrke, der mener at Thanos havde ret, og at verden var bedre i de fem år, hvor halvdelen af alt liv i universet var slettet.

Mere end bare ka-pow

The Falcon and the Winter Soldier er ikke begrænset af det kortere filmformat, og serien finder også tid og kræfter til at vise mere end bare en superhelte-historie. Der gøres plads til at bygge på begge titelkarakterne og den verden, de lever i.

Det er ikke altid lige opmuntrende, men det er medrivende og skaber en serie, der viser, at Marvel også kan andet end ren action.

The Boys (Foto: The Boys/Amazon Prime Video)

Den er ikke så særpræget som WandaVision, der spiller på sine helt egne instrumenter. The Falcon and the Winter Soldier kan til gengæld godt sammenlignes med serier som The Boys, der ikke har brug for de helt store toner. Her er der ikke behov for den helt store invasion fra rummet af gudelignende skurke. Her kan mindre kan gøre det.

LÆS OGSÅ: Stream and Chill: Ny Disney+-serie sætter nye standarder for dårlige serier

Walker har en skræmmende tendens til at sætte Steve Rogers’ eftermæle over styr. For nogle gange bliver man nødt til at klippe en tå og hugge en hæl for at nå i mål, og det sender dem ud i nogle situationer, hvor den regelrette og altid korrekte Steve aldrig ville have endt.

Rollelisten byder på gensyn med flere navne fra den etablerede verden, så det er spændende at se, hvem der dukker op. Og samtidig giver det en yderligere forankring i det univers, som de fleste er blevet helt opslugt af.

Gode kræfter

Anthony Mackie (Hurt Locker, 8 Mile) og Sebastian Stan (The Martian, Gossip Girl) er tilbage I rollerne som Wilson og Barnes, og skiftet fra at være støttekarakterer til at få hovedrollerne klæder dem begge.

Der bliver bygget på karaktererne og begge skuespillere har bevist, at de er i stand til at stå alene, hvilket de også klarer fint her i serien.

Hvis du bare gerne vil have mere smask og hero-poses, kan serien måske godt blive en lidt langtrukken affære, men hvis du gerne vil gå lidt dybere med karaterne og er sulten efter mere Marvel, så er der gode chancer for, at du ville falde for The Falcon and the Winter Soldier.

LÆS OGSÅ: Nyt brand tilfører hundredevis af nye titler til Disney+

LÆS OGSÅ: Nye serier på Viaplay, DR TV, C More, Xee og Apple TV+ i april

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i april 2021

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like