Hvorfor elsker vi psykopater i serier?

Opdateret

Jeg har normalt et relativt stereotypt billede af, hvad en psykopat er for en størrelse. Typisk forbinder jeg begrebet med en mand, som er omkring 30-40 år og kendetegnende for hans personlighed, er hans kæmpe ego og en total mangel på samvittighed. Han kan i min verden enten være en bodybuilder type med en meget kort lunte, eller en tyrannisk direktør i et stort firma. Disse karakteristiske træk er desuden almen viden på gymnasial niveau, så jeg tænker, at den antagelse er almen udbredt.

Når vi taler om psykopater i TV-serier og på film, er det som om, at vi har lidt lettere ved at gemme vores normale foragt. På en og samme tid accepterer vi psykopaten og forventer samtidig en stor grad af moralsk forkastelig adfærd.

Frank UnderwoodGode eksempler på det ovenstående er fx Frank Underwood (House of Cards), som i den grad går på kompromis med etiske og moralske værdisæt i hans higen efter magt og indflydelse. Vi følger ham, og vi kommer til at få et tæt forhold til ham bl.a., fordi vi ser på spillet ud fra hans perspektiv. Hermed bliver han blot en afspejling af en rådden og korrupt politisk kultur, hvor good guys og bad guys smelter lidt sammen og hvor “Douchebag” karakteristika er nødvendig for at overleve.

Andre eksempler er Dexter Morgan (Dexter), som kæmper med sin sociopatiske skyggeside, når han ikke giver den som “Likeable” og troværdig kriminalbetjent. Han formår på en næsten galgenhumoristisk måde at få os til at få sympati for ham, fordi man som seer føler med hans kamp mellem det gode og det onde inde i sig selv.

Hannibal LecterI andre serier kan bl.a vores egen Mads Mikkelsen ses i rollen, som blodtørstig kannibalmorder i skikkelse af selveste Hannibal Lecter (godt neglet, Mads). Også her føler vi os betaget til en vis grad af hans karakter, fordi han på isnende uhyggelig vis formår at manipulere så meget med os, at vi sagtens kan se pointen i hans ondskab sommetider.

Andre psykopater som er værd at nævne fra serier er bl.a Norman & Norma Bates i Bates Motel (Netflix), Kai Proctor spillet af Ulrik Thomsen i Banshee (HBO), og Paul Spector som spiller seriemorder i The Fall (Netflix).

Jeg tror min konklusion er, at vi i vores mørke dybe indre i virkeligheden synes, at det er fascinerende at følge disse mennesker, fordi de symboliserer noget råt og kompromisløst, som vi selv ikke besidder. Måske fordi vi i virkeligheden er bange for at falde alt for meget uden for samfundets normer Eller fordi vi aldrig kommer til at stå i de ekstreme situationer, som de gør. Men god underholdning betyder, at vi ganske enkelt foretrækker at se onde mennesker gøre slemme ting – helst mod andre slemme mennesker – fremfor at se alt for kedelige hovedpersoner, der er alt for normale og politisk korrekte.

The Independent har lavet en liste i rækkefølge over de ti brancher, hvor man typisk finder psykopater. Det er ganske underholdende læsning, som I kan finde på nedenstående link:
http://www.independent.co.uk/news/business/news/these-10-jobs-attract-the-most-psychopaths-a6692656.html

Er I lige så fascinerede af psykopater i serier, som vi er? Og hvorfor?

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *