Introduktion af Serierejser

Hvad der startede som en idé over en telefonsamtale og derefter adskillige kaffemøder i starten af 2018 mellem to venner og serienørder, udviklede sig siden til et seriøst og ambitiøst projekt og samtidig en udlevelse af en drengedrøm, der nu kulminerer med fem web-episoder af et dokumentarisk roadmovie format, der hedder Serierejser.

(Fotos: Jan Oxholm & Lasse Lorenzen – Holstens/New Jersey)

Serierejser

Over seriens fem afsnit rejser værterne Andreas Halskov og undertegnede Kim Martin Sørensen sammen med vores kamerahold rundt i det amerikanske tv-landskab i bogstaveligste forstand. Vi går bl.a helt tæt på flere af de ikoniske locations, hvor vores favoritserier foregår. Formatet er lavet i samarbejde med HBO Nordic, og er derfor centreret om serier, der er tilgængelige på den populære streaming tjeneste.

Vi har også interviewet adskillige skuespillere, klippere, instruktører, lyddesignere, filmfotografer samt producere, der har arbejdet på de største og mest populære film -og tv-produktioner. Vores afsæt for formatet var at få en dybere indsigt i det bagvedliggende arbejde, der er i forbindelse med tilblivelsen af de serier, vi konsumerer i stor stil i tv-seriernes og streamingens guldalder. Samtidig er det også en hyldest til de mennesker, der sjældent holder takketalerne ved de store og populære award shows, men som oftest spiller en meget central rolle i seriernes stil og tone.

Vi har bl.a talt med: David Simon (Showrunner – The Wire), Michael Potts ( Skuespiller – The Wire, True Detective), Janus Metz ( Instruktør – Armadillo, True Detective), Angelo Badalamenti ( Komponist – Twin Peaks) og Sidney Wolinsky ( Klipper – The Sopranos, Shape of Water) for at nævne et par.

En vigtig medspiller i formatet er seriernes moderland USA. Et land både Andreas og jeg siden vores barndom har forgudet. Primært med baggrund i vores passion for film og serier, men også hele den amerikanske kultur og stil bedre kendt som Americana. der understøttet af Hollywoods stærke indflydelse altid har fascineret os begge. Grundlæggende har USA formet vores tilgang til populærkultur, og undervejs taler vi også med almindelige amerikanere og udforsker alt lige fra lokale amerikanske diners til lokal  kultur i de stater vi besøger.

(Fotos: Jan Oxholm & Lasse Lorenzen/New York)

Vi håber at I ligesom os vil tage med på en spændende rejse igennem virkelighedens og seriernes Americana.

Se Serierejser fra fredag d.3/1 og fem uger frem på Vi Elsker Serier.

Afsnit 1 Østkysten: Tilgængeligt fra fredag d.3/1-2020

(Artwork: Sally Andersen Ward, Vi Elsker Serier)

Afsnit 2 Syden: Tilgængeligt fra fredag d.10/1-2020

(Artwork: Sally Andersen Ward, Vi Elsker Serier)

Afsnit 3 Californien: Tilgængeligt fra fredag d.17/1-2020

(Artwork: Sally Andersen Ward, Vi Elsker Serier)

Afsnit 4 Twin Peaks: Tilgængeligt fra fredag d.24/1-2020

(Artwork: Sally Andersen Ward, Vi Elsker Serier)

Afsnit 5 Twin Peaks the Return: Tilgængeligt fra fredag d.31/1-2020

(Artwork: Sally Andersen Ward, Vi Elsker Serier)

En stor tak til Jan Oxholm og Lasse Lorenzen vores tålmodige og professionelle filmhold, der har filmet, klippet og instrueret formatet. Og et stort tak til alle vores øvrige kommercielle partnere og sponsorer for at hjælpe med at gøre dette projekt muligt:

Annonce: Læs mere om skræddersyede rejser til USA her

Annonce: Gør som Vi Elsker Serier; spar op og hold styr på budgettet til din USA Rejse med Lunar-appen

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *