Serier | Guides

Kan du huske serien? Buffy – Vampyrernes skræk

AfLine Traberg
13. november 2019
Foto: Buffy/Stofa

Del artikel

I 1997 blev året, hvor Joss Whedons mangeårige brainchild, Buffy – Vampyrernes skræk (Buffy the Vampire Slayer og i daglig tale bare Buffy), fik tv-debut og blev en øjeblikkelig og kæmpe succes. Whedons mål var at skabe et alternativt feministisk idol, og det må man sige, at han kom godt i mål med.

Buffy nedlagde både vampyrer og dæmoner, og hun så brandgodt ud imens. Udover at producere en succesfuld spinoff, Angel, banede Buffy også vejen for, at Whedon sidenhen har skrevet for mange af de store franchises bl.a. Toy Story, Alien, Marvel og DC. Han er kendt for sin hang til fantasy og sci-fi samt et langsigtede plot og den måde, han ofte vender karakterer og situationer på hovedet på – som fx da Buffy, den 16-årige cheerleader, siger: ”I’m the thing monsters have nightmares about”.

Buffy forstår teenagere


Meget af det, man ser Buffy gå igennem på skærmen, såsom at spidde vampyrer og besejre dæmoner, er svært at relatere til, men romancer, at snige sig ud om aftenen og lyve for sine forældre er noget, de fleste teenagere kan forstå. Derudover går Buffy en masse igennem, hun ikke kan tale om med andre end sine indviede venner, og den form for ensomhed og isolation fra resten af verden kendetegner også i høj grad det at være teenager. Det er den følelse, Buffy indkapsler, og som gør, at serien taler et sprog som alle kan forstå.

Bryder med stereotyperne


Buffy

Buffy bryder stereotyperne ved at vende dem på hovedet, så man hverken kan dømme den pæne cheerleader, den kedelige bibliotekar eller de smukke vampyrer, undtagen Angel, på deres udseende, da de alle viser sig fra nærmest modsatte sider.

Bibliotekaren Rupert Giles spiller især en central rolle, da den viden og dømmekraft, han udviser, står i stærk kontrast til internettets lemfældige omgang med fakta, som stormer frem sideløbende med seriens udvikling.

I dag kender vi mere til vigtigheden af kildekritik og dømmekraft, når man søger information på internettet, og på den måde fremstår den fornuftige og grundige bibliotekar Rupert Giles som et levn fra en anden tid – på den gode måde.

Få et nostalgisk gensyn med Buffy i traileren til sæson 1


I hovedrollen som Buffy Summers har vi Sarah Michelle Gellar, der sammen med resten af sit slæng er virkelig godt castet til rollerne. Nogle er er blevet kendte for andre ting, fx Alyson Hannigan, Seth Green og David Boreanaz, som har fået succes med andre serier og film.

Derudover er der også en længere liste over nu kendte gæsteoptrædener fra fx Wentworth Miller, Julie Benz, Clea Duvall, Pedro Pascal og Amy Adams, som alle leverer flotte præstationer.

En del af Seriesøndag


Buffy – Vampyrernes skrækBuffy

I dag har de feministiske idoler fået et andet look, og kampen har ikke den samme 90’er-action-charme, men den fascination af vampyrer og det okkulte, som Buffy genfandt, skinner stadig igennem i populære serier som fx The Vampire Diaries.

Selvom der er mange ting i Buffy, der hører en anden tid til, taler den et tidsløst sprog gennem den indre konflikt i hovedpersonen mellem hendes skjulte liv og hendes almindelige liv. Derudover er handlingen fængslende, og episoderne er fyldt med gys, action og kærlighed, som aldrig dør – what’s not to like?

Buffy – Vampyrernes skræk kan ses på Disney+ (sidst spottet den 2. marts 2022).

LÆS OGSÅ: Husker du serien? Riget

LÆS OGSÅ: Husker du serien? Batman

Del artikel