Kims serie-top 3 for 2016!

Opdateret

Det har været et ganske fremragende serieår, og jeg synes generelt, at jeg er blevet præsenteret for en masse nytænkning fra diverse instruktører og manuskriptforfattere.

Hvis jeg skal skære min liste over årets bedste bedste serier ned til tre, så er jeg dog også nødt til at bruge et par linjer, på serier der også fortjener lidt positiv omtale.

Den første serie jeg vil nævne, er serien The Fall, der med sin tredje sæson imponerede ligesom de to foregående. Serien med Gillian Anderson (Dana Scully fra X-Files) i hovedrollen er fantastisk fortalt, omend der ikke er den samme spænding i den tredje sæson, så holder den et højt niveau stemningsmæssigt, samtidig med at den er psykologisk og intens.

Serien Westworld på HBO Nordic gik direkte ind under huden på mig, og jeg har diskuteret denne til hudløshed med mine mednørder på bloggen. Jeg forelskede mig ikke hovedkulds i serien som helhed, men jeg er sindssygt forført af universet, musikken og karaktererne. Også nok til at den skal nævnes i denne sammenhæng. Jeg har dog heller ikke, kunne se mig fri for at lade mig rive med af Karstens begejstring for serien.

Nu til min top tre over årets bedste serier:

3. Stranger Things

Stranger Things

Denne 80’er nostalgiske lille perle var fremragende at følge, og ligesom med Westworld var det især universet, musikken og karaktererne der bar denne første sæson.

Jeg var især vild med karakteren eleven, der heldigvis vender tilbage i næste sæson. Winona Ryder fik også sin revival i denne serie, og selvom jeg tidligere har været lidt hård ved hendes performance i serien, så er jeg overordnet set kæmpe fan af hele castet i den første sæson.

Jeg glæder mig sindssygt meget til næste sæson, og til at opdaterer jer med nyheder, når vi løbende lærer nye ting om handlingen i fortsættelsen.

I får lige en teaser til anden sæson her:

2. Banshee, sæson 4

Banshee_season4

Den fjerde sæson i serien Banshee er efter min mening en af de bedste. Ulrich Thomsen som spiller stjernepsykopaten Kai Proctor, leverer ganske enkelt en toppræstation og der er spænding fra start til slut. Det er ikke en serie der kræver vanvittig meget fordybelse, hvilket passer glimrende til en presset hverdag, hvor hjerneaktiviteten tit og ofte begrænser sig til spise, sove og overleve.

Desværre var sæson fire den sidste for denne gang, og der er ikke noget der tyder på, at der er en femte på vej.

1. The Night Of

thenightof_td1

Unge Riz Ahmed fra serien The Night Of er igang med lidt af en kometkarriere, og med roller i både Star Wars spin-off filmen Rogue One, The Night Of og den aktuelle The OA på Netflix, er han godt i gang med at markere, at han er en skuespiller man skal følge i fremtiden.

Når jeg placerer The Night Of på toppen af min liste, så er det dels på grund af Riz Ahmed, der spiller hovedrollen Nazir Khan, men også John Torturro der gør det fremragende som forsvarsadvokaten John Stone.

The Night Of er en spændende og medrivende fortælling om det amerikanske retssystem, kombineret med en klassisk ”who done it?” handling. Den er mere aktuel end nogensinde, med dens fokus på raceproblematikker i USA. Jeg kan varmt anbefale The Night Of, hvis du også kan lide serier som American Crime, The Wire og True Detective.

Læs også: Karstens serie-top 3 for 2016!

1 Comment

  • Var skuffet over the Night of.

    Er meget enig i Stranger things, men tNo var lang og slet ikke så rewarding når man var færdig. Mere som i nåh, det var så de 8-10 timer, der gik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *