Kristian Håskjold: Det er vigtigt, at de ting, jeg laver, har noget tyngde

Kristian Håskjold er både klipper, instruktør og manuskriptforfatter. Hans serie Kemohjerne er som den første danske serie udtaget til Sundance Film Festival, og han har vundet flere priser for sine kortfilm. Han har bl.a. vundet fem priser for kortfilmen En værdig mand, som i disse måneder vises på flere filmfestivaller i Europa, og som netop er kvalificeret til Oscaruddelingen i 2020.

Foto: Kristian Håskjold/Trine Jerichau Roslev/Vi Elsker Serier

En værdig mand er Kristians førsteårsfilm fra filmskolen Super16, hvor han er optaget på instruktørlinjen:

”Der bliver man parret op som producer, en instruktør og manuskriptforfatter. Jeg havde ikke samarbejdet med en manuskriptforfatter før, så det var en aftale med mig selv, at det skulle jeg prøve”, fortæller han i et interview med Vi Elsker Serier.

Sammen skulle de pitche forskellige idéer ind, men det var Kristians idé, der blev godtaget:

”Og så er det Marianne Lentz, der har skrevet selve manuskriptet, og vi har så udviklet historien sammen.”

 Idéen er inspireret af hans oplevelser med sin onkel og hans opvækst på Fyn. Filmen handler om en middelalderende, deprimeret mand (spillet af Troels Lyby), der ikke er stand til at tale om sine følelser, og som ikke føler sig set af sin familie. Vi følger denne mand, mens hans rammer bunden og tager et drastisk skridt for at råbe om hjælp:

“Han repræsenterer den generations arbejdsmænd, som ikke rigtig har lært at tale om deres følelser, og dét er en kontrast til, hvordan jeg er vokset op. (…) Så jeg kan ikke lade være med at tro på, at der er én eller anden form for mangel på outlet, som kan komme til udtryk senere.”

Tyngde i fortællingen

I den tragiske fortælling ser vi dog også en del humor, og netop denne kobling er én af grundene til, at Kristian Håskjold vandt prisen for ”Best European Short Film” på Leuven International Short Film Festival i Belgien:

”Filmen balancerer perfekt imellem tragedie og komedie, uden at hovedpersonen mister troværdighed,” lød det fra jurien.

Blandingen mellem tragedie og komedie er efterhånden blevet et varemærke for Kristians produktioner, der alle behandler tragiske emner med en form for lethed:

“Helt grundlæggende handler det om for mig, at jeg har en idé om, at uanset hvor skidt folk har det, så har folk behov for noget lethed i deres liv for at kunne være i det hårde. Så for mig gør dét det mere menneskeligt, at der er en form for varme, og personligt ser jeg det mere som en menneskelig varme end som decideret komedie.”

At se lyst på tilværelsen, selvom det ser sort ud, er en del af Kristians eget verdenssyn, som han gerne vil give videre i sine produktioner, ligesom han gerne vil formidle de svære emner:

”Det er vigtigt, at de ting, jeg laver, har noget tyngde, og at jeg arbejder med noget, der er vigtigt. Det er også vigtigt for mig at komme så bredt ud som muligt, for jeg har ikke lyst til kun at lave film for mig selv. Jeg vil gerne have, at de emner er vigtige, og så har jeg også behov for, at der på én eller anden måde er noget kontrast i det, så folk kan holde til at være i det, når de ser det.”

Inspiration fra eget liv

Inspirationen til Kristians produktioner kommer hovedsageligt fra hans eget liv:

“Det har været en drivkraft for mig ind til videre. Jeg synes, at det automatisk giver en form for ekstra vigtighed for mig. Og også for det, jeg gerne vil formidle. Jeg håber, at jeg i én eller anden grad kommer til at blive ved med det. Jeg er indstillet på, at det fremover ikke behøver at være mine egne fortællinger, men jeg vil gerne have én eller anden personlig forankring i det.”

I Kristians serie Kemohjerne følger vi en ung mand, der får konstateret kræft, og som må kæmpe en hård kamp for at overleve og for at forblive den mand, han var før, han blev syg. Kristian har ikke selv haft kræft tæt ind på livet, og han havde derfor sine tvivl om, hvorvidt han kunne lave serien, når han ikke kunne trække på sit eget liv, som han plejer og går ind for:

”Kan jeg bære den historie? Er det rigtigt, at jeg laver den? Men jeg synes bare, at den var så stærk, så jeg tog udgangspunkt i følelserne, for vi byggede den op omkring en ungdommelig historie om det faktum, at der sker noget i dit liv, der gør, at ting går i stå, og alting kører videre forbi dig. Så, hvor er det, jeg har de lignende følelser?”

Foto: Kemohjerne/TV2/Yannick Wolff

Serier kan formidle en naturlig udvikling

Kemohjerne spænder over i alt fem afsnit. Derfor har Kristian haft en del flere minutter til at fortælle sin historie, end han er vant til fra kortfilm:

”Jeg oplever ofte med kortfilm, at optageperioden er så kort, at du først lige når at blive varm, når optagelserne slutter. Her var det rart at have længere tid, for jeg nåede at føle, at jeg kom rigtigt i gang og at være i momentum, før optagelserne sluttede.”

Den længere spilletid var noget af det, der var mest spændende for Kristian at arbejde med på Kemohjerne, for her kunne han formidle en naturlig udvikling for sin hovedkarakter. De skulle dog skyde mange scener på kort tid:

“Det har været sindssygt spændende, men fordi vi skulle skyde så meget på så kort tid, var det så sindssygt hårdt. Det var spændende at vise en proces, men Adam (hovedrolleindehaveren, red.) er også en exceptionel skuespiller, og det var vildt at overvære på de otte dage. Vi filmede jo noget af én episode og så noget af en anden. Det var en meget vild oplevelse at se ham skulle være i så mange sindstilstande på otte dage.”

Foto: Kristian Håskjold/Trine Jerichau Roslev/Vi Elsker Serier

Klipper, instruktør og manusforfatter

Kristian havde ikke kun rollen som instruktør på Kemohjerne. Han var også medforfatter. Denne dobbeltrolle er knap så sædvanlig for instruktører, men for Kristian er den. Han kan både skrive, instruere og klippe, og det kan have sine fordele, mener han:

“Fordelen er, at man har ret meget styring på ting, og når man skal instruere noget, man selv har skrevet, ved man, hvad intentionen er med scenerne, og man ved, hvor det skal hen. Og i forhold til videre at skulle klippe er, at man har en idé om, når man selv har filmet det, hvordan det kan virke.”

Ulempen er dog, at han kan have svært ved at give slip på sine egne idéer. Derfor har han heller ikke i sinde at blive ved med at klippe:

“Min drøm var, at jeg ville skrive og instruere. Og så fordi jeg er vokset op på Fyn, så var det meget det, jeg brugte min tid på – at klippe alt muligt, jeg filmede. Og så flyttede jeg til København, og så faldt jeg lidt ind i branchen med at klippe og begyndte at klippe reklamer og tv og alt muligt. Og så blev det mit levebrød. Min plan er, at jeg er ved at skrive og instruere og så bare bruge mit klip til at kunne klippe med på noget af mit eget, hvis der er behov for det.”

Vil lave spillefilm og serier

Tiden rækker nok heller ikke til, at Kristian fortsætter med de tre kasketter, for de mange priser har givet ham lyst til at prøve noget nyt:

“De (priserne, red.) giver mig blod på tanden, fordi jeg har gjort så meget i kortfilm og nu også Kemohjerne, men jeg har stadig ikke lavet en spillefilm og alt muligt andet, så jeg føler jo stadig, at der en masse større ting, jeg ikke har oplevet endnu.”

Til næste år afslutter Kristian sin uddannelse på Super16, og han har allerede aftalt med en producer, at de skal udvikle på en spillefilm. Derudover er Kristian og Johan (medforfatteren på Kemohjerne) i færd med at brygge på en nye serie, så vi kommer forhåbentligt til at se meget mere til Kristians produktioner i 2020.

I mellemtiden kan vi se én af Kristians favoritserier The Knick af Steven Soderbergh. Den serie har inspireret Kristian i nogle af de produktioner, han har lavet:

”Han (Steven Soderbergh) er også sådan en do it yourself-type, der både filmer, instruerer, klipper. Og sproget i den serie.. Han tager bare sådan nogle drastiske valg fra den tid. Og så har den dér elektroniske musik, der kører samtidigt med, at han hele tiden har sådan nogle lange reaktionsskud, når folk taler, og han er meget insisterende, og det har jeg ladet mig meget inspirere af i nogle af de ting, jeg har lavet. Den synes jeg er sej og modig!”

Kristian Håskjold

Født: 1989 i Kolding (opvokset på Fyn)
Uddannelse: Instruktør fra Super16, 2020
Film og serier: Kemohjerne (2019), Krokodilletårer (2019), En værdig mand (2018), Forever Now (2017), Velkommen til Paradis (2015), Reception (2013)

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Kemohjerne af Kristian Håskjold

SE FILMEN: En værdig mand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *