Serier | Nyheder

Månedens serietip: 3 gode serier på C More

AfBuster Kristensen
9. september 2020
Foto: Rebecka Martinsson sæson 2 / C More

Del artikel

Få de skarpeste anbefalinger til gode serier, du skal se i september på C More.

Hver måned udvælger og anbefaler Vi Elsker Serier vores favoritter blandt C Mores brede udvalg af danske og udenlandske serier. Vi synes især, at C More er leveringsdygtige inden for amerikanske komedieserier, nervepirrende krimier og ikke mindst dystre, smukke og kolde nordic noir-serier.

Her er vores bud på denne måneds stærkeste serier på C More.

Ramy


https://imgix.vielskerserier.dk/2020/08/axaqjih6r6q3t75mwk47.jpg
Foto: Ramy sæson 2/C More

Den Emmy-nominerede komedieserie Ramy har Ramy Youssef i hovedrollen og handler om en ung, muslimsk mands svære balancegang mellem amerikansk ungdomsliv og den rettroende levevej. Med humor og selvironi formår Ramy at give et kærligt og nuanceret portræt af livet som ung, troende muslim.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Ramy sæson 2 er eminent til at vise verden gennem brillerne på et marginaliseret folkefærd

Seriens første sæson indbragte Youssef en Golden Globe tidligere på året for rollen som den splittede Ramy. Serien har netop haft premiere på anden sæson, der har ingen ringere end Mahershala Ali, kendt fra tredje sæson af True Detective, på rollelisten.

Få C More gratis i 14 dage og stream begge sæsoner af Ramy

Rebecka Martinsson


https://imgix.vielskerserier.dk/2020/03/Rebecka-portratt.jpg
Foto: Rebecka Martinsson sæson 2 / C More

Næste serie på listen handler ligeledes om at tackle presset fra en religiøs familiebaggrund. Rebecka er vokset op i et stærkt kristent miljø, men hun brød med den religiøse familie, da hun rejste til storbyen for at læse jura.

Flere år senere vender hun tilbage til sin barndomsby for at påtage sig jobbet som offentlig anklager. Her kæmper Rebecka både med opklaringen af forbrydelser og dæmonerne fra sin fortid.

LÆS OGSÅ: Se traileren til Rebecka Martinsson sæson 2

Rebecka Martinsson bygger på Åsa Larssons krimiromaner af samme navn og følger karakteren Rebecka Martinsson, spillet af Ida Engvoll i første sæson, før Sascha Zacharias overtog rollen i anden sæson.

Prøv C More gratis i 14 dage og se begge sæsoner af denne skandinaviske krimiperle.

Cardinal


https://imgix.vielskerserier.dk/2020/04/C4_D2_EP403_22_0257_PS.jpg
Foto: Cardinal 4/ C More

Sidste serietip i denne omgang er den canadiske krimiserie Cardinal.

I Cardinal spiller hovedpersonens egen fortid også ind i efterforskningen af en række brutale og lemlæstende mord, som er begået i Canadas koldeste egne. Serien er mørk, dyster og ikke mindst så iskold, at den, når den er bedst, går lige gennem marv og ben.

Billy Campell ses i hovedrollen som politimanden John Cardinal og Karine Vanasse som partneren Lise Delorme. Cardinal er en helt klassisk krimiserie og bygger på en romanserie af den canadiske krimiforfatter Giles Blunt.

Få C More gratis i 14 dage og se Cardinals fire sæsoner
OBS. Cardinal kan ses frem til den 14. september

Vi håber, du har fundet din kommende yndlingsserie, og vi glæder os til at vende tilbage med flere serietips og anbefalinger i næste måned!

LÆS OGSÅ: Schitt's Creek får dansk premiere på C More

Del artikel

Læs mere omC More

Andre Serier | Nyheder