Mere Game of Thrones på vej… om lang tid

Opdateret


(Foto: Game of Thrones/HBO Nordic)

Game of Thrones når til vejs ende med den ottende og sidste sæson, der får premiere i 2019 på HBO Nordic. Men frygt ej! Det er ikke slut med intriger og blodige kampe i GOT-universet, for der er allerede nu planlagt en eller flere spinoffs.

HBOs programpræsident, Casey Bloys, udtaler at der er fem potentielle projekter i støbeskeen, og at der er mulighed for at flere af dem får premiere. Dog understreger han, at det er mest sandsynligt at der kun kommer én yderligere serie. Men én ting er sikkert. Der kommer ikke til at ske noget før mindst et år efter sidste afsnit af den originale Game of Thrones-serie.

SHOP: Elsker du True Detective, Stranger Things og Twin Peaks? Køb cool trøjer og t-shirts her

George R.R. Martin, der står bag bogforlægget til Game of Thrones har været medforfatter på to af de fem spinoff-serier, så der skulle gerne være lagt i ovnen til noget lovende. Spørgsmålet er så om vi som publikum har brug for det? I filmverdenen har det efterhånden i et stykke tid været normen at mange projekter læner sig op ad tidligere succeser (Marvel Cinematic Universe eksempelvis). På serieplan bliver gamle succeser også genoplivet på ny med skiftende kvalitet. Uanset hvad skal det loyale publikum nok strømme til alligevel. Mit håb er blot, at det ikke ender med at blive en tandløs udgave af originalen…

Læs også: De 5 bedste serier på HBO Nordic i 2017

Læs også: 10 klassiske serier du skal se på HBO Nordic

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *