Min top 3: Bedste Halloween-afsnit

Halloween er over os, og hvis du er ligesom mig, så leder du også efter lidt uhyggelige serier eller enkeltafsnit, så du måske kan putte dig lidt længere under dynen. Jeg har derfor fundet en top 3 Halloween-afsnit fra forskellige serier, så du kan nå at få et lille gys!

(Der er enkelte spoilers for nogle af serierne i denne artikel)

(Foto: American Horror Story/20th Century Fox)

American Horror Story, Murder House (Netflix)

Halloween del 1 og 2

American Horror Story er en generel uhyggelig serie, og det er ikke kun i Halloween del 1 og 2 – men disse to afsnit er klart værd at se, især hvis du er fan af de gamle myter om Halloween – Halloween (All Hallows Eve), er det eneste tidspunkt, spøgelser kan gå frit, og den idé udnytter serien til fulde.

Den første del handler om de tidligere beboere af det mystiske hus, der dukker op og langsomt viser, hvordan de døde – Tate fortæller om den opium-afhængige læge, der syede sine døde barn sammen igen, og familien oplever mere og mere uhyggelige øjeblikke i deres liv – blandt andet Vivian (Connie Britton), der finder ud af, at hun er langt længere henne i sin graviditet, end hun troede.

Del 2 er der hvor der virkelig kommer gang i den – historien om et skoleskyderi, teenagere der er klædt ud som ofrene, og forsøger at torturere Tate og Violet, er en beundringsværdig scene og hvis du er fan af det lidt skæve, men super klamme, er de to afsnit virkelig det hele værd.

(Foto: Stranger Things/Netflix)

Stranger Things (Netflix)

Sæson 2: Trick or treat, freak

Stranger Things er generelt en lettere creepy serie med fuld 80’er nostalgi; Trick or treat, freak er det andet afsnit af anden sæson, og sammen med den underliggende tone, hele serien har, er halloween-temaet en fornøjelse af se – børnene er klædt ud som Ghostbusters, som giver en dosis nostalgi for 80’erne – også selvom man ikke var i live den gang – og samtidigt får man også en creep-faktor gennem Eleven og hendes flashbacks samt Wills problemer, der er opstået efter han er kommet tilbage fra The Upside Down.

Hvis du er til blandingen af nostalgi og uhygge, er Stranger Things lige noget for dig!

Andre Halloween-centrede afsnit

The Simpsons: Treehouse of horror: klassisk, men god – en dosis gys med den klassiske Simpsons-humor!

Brooklyn Nine-Nine: Halloween: Ikke rigtig uhyggeligt, men bare virkelig sjovt – alle karaktererne går ekstremt meget op i halloween, og det giver en sjov dynamik gennem hele afsnittet.

(Foto: The Vampire Diaries/Netflix)

The Vampire Diaries (Netflix)

Sæson 1: Haunted

En halloween-fest i en lille by? Tjek. Fulde teenagere i kostumer? Tjek. Vampyrer, der slår nævnte teenagere i kostumer ihjel? Dobbelttjek. The Vampire Diaries er både underholdende, dyster og til tider lettere uhyggelig – seriens første halloween-afsnit rammer lige i midten af alle de ting, man elsker ved halloween. Jeg vil ikke afsløre for meget, men der er blod, creepy øjeblikke og en dyster fornemmelse igennem hele afsnittet.

Hvis du er til lettere kliché, teenage-drama med en smule uhygge, er det her serien for dig!

Vi Elsker Serier ønsker alle en (u)hyggelig Halloweeeeeeeeeeeeeeen!

Læs også: Anmeldelse af The Haunting of Hill House

Læs også: Mine 4 favorit-gysere

 

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *