Min top 3: Serier jeg altid anbefaler

Et forholdsvist udbredt emne at tage fat i, og selvom jeg lynhurtigt var 100% klar over første- og andenpladsen, måtte jeg lægge hovedet i blød for at finde frem til den helt rigtige tredjeplads. Der er jo blevet set et ret så stort udvalg af serier i mine 34 år! Nogle var helt fantastiske, nogle var sådan set helt okay, nogle af dem var helt ude i skoven, og til sidst har der jo også været serier, som startede utroligt godt og var gribende, men som så på den ene eller anden måde tog en tur nedad bakke i forhold til kvalitet jo længere man kom. Men hvilke tre serier ville jeg anbefale dig hvis du spurgte mig, og der var frit valg på alle hylder?

(Foto: Prison Break/Viaplay)

1 – Prison Break

Ingen tvivl overhovedet her. Siden jeg blev gammel nok til at se den slags, har jeg af én eller anden grund altid været hooked på dokumentarer, film og serier som handlede om fængsler. Om vi snakker Shawshank Redemption, The Green Mile, én af mine absolutte yndlingsfilm Blood In Blood Out, Alcatraz, Orange Is The New Black, eller real life dokumentarer såsom Lockup og Death Row, så har det altid fanget mig og fået mig til at ville se mere. Og Prison Break var ikke anderledes. Jeg husker i februar/marts 2006, da min mor spurgte om jeg havde set reklamerne for den nye fængselsserie der snart kommer, og jeg så måtte svare nej. Men da jeg så reklamen på tv senere samme dag, var min første indskydelse, at den skulle jeg med sikkerhed se hvad var for noget. Jeg sad klar d. 26. marts på TV3, og så serien om ham her Michael Scofield, som bevidst fik sig selv spærret inde i Fox River State Penitentiary, hvor hans bror sad på dødsgangen. Jeg var fanget fra første sekund, og første afsnit fik mig til at ville have mere med det samme, men sådan foregik det jo ikke dengang. Jeg sad klistret til skærmen under aller afsnit af første sæson, og det skal ikk undre mig, hvis jeg ikke løb ret mange meter væk fra TV’et i den periode der gik imellem første og anden sæson, for ikke at risikere at gå glip af den.

Jeg har selvfølgelig hørt delte meninger om at første sæson var spændende, men at sæsonerne derefter jo bare var gentagelser et andet sted, men selvom alle har ret til deres mening, så er jeg personligt uenig. Jeg synes at serien udvikler sig fra fængselsserie til at handle om nye problemer og andre forhold. Jeg kan godt lide at sammenligne den lidt med Fast and Furious-filmene, på den måde at de startede med at handle om fede biler og ræs, men udviklede det til at handle om store kup, prominente bad guys, osv. Da der i 2016 begyndte at køre rygter om en sæson 5 indrømmer jeg gerne, at jeg var én af dem der i første omgang tænkte “Åh nej… Hvordan skal de kunne køre serien videre, hvor den stadig er det samme, efter den afslutning som serien oprindeligt fik ved slutningen af sæson 4? Please lad det nu ikke være den typiske malkningssituation, hvor de forsøger at få alt presset ud af idéen, og ender med at overmalke og ødelægge den!”. Men jeg sad klistret til skærmen da Viaplay præsenterede sæsonen, og heller ikke her blev jeg skuffet. Der var gået otte år siden sæson 4, men de formåede fint at forklare hvordan det kunne lade sig gøre, at serien kunne fortsætte efter sæson 4, og de formåede at gøre brug af nyere teknologi og historie, men samtidig at holde fast i “den gamle feeling” af serien. Jeg har set og genset serien flere gange, og den er uden tvivl den første serie der popper op i mit hoved når folk spørger om min favorit. Tæt forfulgt af min andenplads….

Viaplay og Netflix ligger begge inde med de første fire sæsoner, imens Viaplay også kan tilbyde sæson 5, som går under navnet Prison Break: Sequel sæson 1.

(Foto: The Walking Dead/HBO Nordic)

2 – The Walking Dead

Det er svært at forklare hvorfor Prison Break ligger over The Walking Dead på min liste, for på mange måder er der mange ligheder på de to serier i forhold til, hvorfor jeg bare måtte se dem og hvorfor jeg ikke kunne slippe dem. Jeg har altid været glad for zombiefilm, men kun en bestemt slags zombiefilm. Fordi for mig, og forstå mig nu ret, skal zombiefilm være realistiske for at de fanger mig. Ja ja ja, “der er intet realistisk i zombier” ville de fleste jo så nok tænke/sige, men lad mig forklare. Jeg gider ikke det dér fis hvor zombierne løber 100 km/t, kan hoppe højere og højere, udvikler følelser, osv. Min typiske smag, for ja der findes da untagelser såsom World War Z, er film som Resident Evil, Dawn of the Dead og lignende. Helt almindelige “zombier er døde så de bevæger sig forholdsvist langsomt, de udvikler sig ikke, og de kører 100% på de basiske instinkter”-zombiefilm. Og da jeg så hørte om den her zombieserie som folk var helt vildt oppe at køre over, da anede jeg intet om, at den rent faktisk var baseret på en nærmest legendarisk serie af “voksentegneseriebøger”. Jeg anede intet om dem før måske anden eller tredje sæson, faktisk.

Men tilbage til første sæson. Jeg var selvfølgelig spændt, men havde også mine tilbageholdende tanker om, at det jo først og fremmest skulle være den slags zombier som siger mig noget, men også tanken der gik nogenlunde sådan her: “Altså fremgangsmetoden i handlingen i zombiefilm er jo i ni ud af ti tilfælde ret så forudsigelig, så hvordan dælen skulle det kunne lade sig gøre at lave en længerevarende TV-serie om zombier, uden at den bliver ufatteligt ensformet og/eller langtrukket?”. Og ja der findes også den slags mennesker der med sikkerhed og uden tøven give deres mening til kende om, at den netop er/blev alt for ensformig og langtrukken for dem. Men ikke mig. Har der været afsnit der var mere interessante end andre? Selvfølgelig. Har der været halve eller sågar hele sæsoner, der ved første øjekast virkede utroligt lange og kedelige? Ja, det skete et par gange, men med tiden gav disse såkaldte bottle episodes mening for handlingen. Og det der er med The Walking Dead er ikke kun at serien efter min mening er utroligt god… Det er heller ikke udelukkende det faktum, at castet er vanvittigt godt…. Det der er med The Walking Dead er, at hele universet er spændende at følge med i. Serien er én ting, men der er tonsvis af youtube-reactere som nærmest har skabt deres egen andel i The Walking Dead-universet, og så er der også talkshowet Talking Dead, som debuterede da sæson 2 af serien startede, som dækker hvad der er sket på showet, får besøg af skuespillere, fans og producere, og som også med bravour siger farvel til afdøde karakterer. Og apropos afdøde karakterer, så skal det også nævnes, at én af de ting der er højest på listen over grunde til at jeg er vild med The Walking Dead, er det faktum, at du med meget få undtagelser nærmest aldrig kan forudsige hvem der pludselig bliver flået i stykker og må sige farvel til serien. Sæson 10 af The Walking Dead starter til oktober, og universet har også spredt sig til en spin-off kaldet Fear The Walking Dead som i skrivende stund er igang med sæson 5, samt at der også er offentliggjort planer om en spin-off filmtrilogi og endnu en spin-off serie. Så er man én af dem der endnu ikke har fået set The Wallking Dead, eller måske én af dem der stoppede da det begyndte at blive lidt langtrukket og ikke havde tålmodigheden til at se hvad det udformede sig til, så kan jeg varmt anbefale at komme igang, for i går glip af en mindeværdig serie i et univers der langt fra er døende.

The Walking Dead kan ses på, HBO Nordic, Viaplay og Xee.

(Foto: Once Upon a Time/ABC)

3 – Once Upon a Time

Her var jeg meget i tvivl!! Skulle jeg skrive om en døende tidligere fysiklærer og hans tidligere elev der starter et meth-lab, skulle jeg skrive om bikerbanden fra Charming, skulle jeg skrive om begyndelsen på Batman, eller skulle jeg måske gå endnu længere tilbage i tiden og skrive om en vis Arnold-familie som jeg vidst allerede har nævnt? Men så endte jeg sgu alligevel med at drible helt over i en anden boldgade. For jeg kom til at tænke på, at de to sidste gange nogen har spurgt mig om, hvilken serie jeg kunne anbefale, der har begge endt med at sætte sig til at se denne serie: Once Upon a Time. Serien, der foregår Storybrooke, har en handling som jeg dybest set altid har fundet lidt underlig at skulle forklare. For hvis nogen kom til mig og anbefalede mig en eventyrsserie (der handlede om at karakterer fra Disneyfortællinger og andre eventyr der blev hevet til en fiktiv by skabt i den menneskelige verden ved brug af ond magi, i menneskelig form, uden at have nogen hukommelse om hvem de rigtigt er og hvor de kommer fra, og at man derfra skal følge historiens udvikling om hvordan de opdager hvem de virkelig er og hvor de kommer fra og videre rundt i forskellige evtyrsverdener som Ønskeøen, Oz, den fortryllede skov, og mange andre) så ville jeg nok også ha kigget på dem med forundrende og yderst skeptiske øjne. Men…. Det hele hænger faktisk overraskende utroligt godt sammen, og er man bare det mindste fan af de oprindelige fortællinger og film, så er der god chance for at man, ligesom jeg gjorde, vil føle sig rigeligt underholdt og gang på gang vende tilbage efter mere. Vi snakker Snehvide, Prince Charming, Den Onde Dronning, Maleficent, Peter Pan, 101 Dalmatiner, Anne og Elsa, Rødhætte, Hans og Grete, Pinocchio, Kaptajn Klo, Jesper Fårekylling, Mulan, Rumleskaft, Cruella De Vil, Robin Hood, Kong Arthur, Aladdin og Jasmin, Ariel, Klokkeblomst, Dr Jekyll og Mr Hyde, Kaptajn Nemo, Rapunzel, og mange flere i en fortælling med magi, kærlighed, sorg, og alt imellem. Det kan i den grad anbefales til den eventyrlystne seer.

Alle syv sæsoner af denne 7x Emmy nominerede serie kan ses på Netflix.

Læs også: Aktuelle serier på Netflix i august

 

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *