Min top 5: Sexede bad boys, der bare gerne vil elskes

Hvis du er lidt ligesom mig, så er der altid den ene karakter i en serie, som du falder lidt for – en, hvor man tænker ”jeg kan fikse ham!”, hver gang hans ansigt (eller nøgne overkrop) kommer frem på skærmen.

Jeg har samlet en liste over de 5 bad boys, jeg gerne vil kramme (og se uden trøje på, tak), så hvis du også mangler lidt guf til øjnene, så læs med her!

(Foto: The Walking Dead/AMC)

Daryl Dixon (The Walking Dead)

Årh, manner. Med sit lange, fedtede hår, overarme der kunne smadre træstammer, og en zero F’s given attitude, så er han altså elskværdig. Norman Reedus spiller Daryl perfekt, med lige mængder ”fuck dig” og ”jeg vil bare elskes”!

Han holder folk i live, bander og svovler og ligner en, der bare har brug for et kys og en, der gider at holde om ham, mens man kører på hans motorcykel – og så håndterer han den bue så pokkers godt. Han måtte gerne lege Amor for mig!

Sæson 1-7 findes på Viaplay og HBO Nordic.

(Foto: Once Upon a Time/ABC)

Killian Jones AKA Kaptajn Klo (Once Upon a Time)

Pirat med eyeliner og læder. Behøver man at sige mere? Han er dyster, sarkastisk, usandsynligt pæn at kigge på og så er han en pirat, der gør læder til en kunst. Colin O’Donoghue er en meget pæn mand, der kan bære al den læder og den sarkasme, der drypper fra Klo.

Der er altid liiiiige lidt brysthår der titter frem fra den skjorte, han ikke knapper særligt højt og hans mørke hår og øjne kan få enhver kvinde, well… Hooked.

Sæson 1-7 findes på Netflix.

(Foto:: The Vampire Diaries/Warner Brothers)

Damon Salvatore (The Vampire Diaries)

Åh, Damon. Vampyr, mørkhåret med blå øjne – så kan det godt være, at han har slået flere mennesker ihjel end kopper, men man kan jo ikke stå for manden – nu er Ian Somerhalder også en meget pæn og dygtig skuespiller, som gør Damon ekstra lækker.

Han er forstyrret, drabslysten, har en smag for blod (specielt fra kvinder) og whisky (specielt fra hans fødselsår). Han er faktisk nok ikke helt god, lige meget hvor meget han forsøger at overbevise os om det, og ved du hvad? Jeg ville ikke have det på nogen anden måde!

Sæson 1-8 findes på HBO Nordic.

(Foto: Sons of Anarchy/FX)

Jackson ”Jax” Teller (Sons of Anarchy)

For filan, det er en mand, der vil noget. En del af en motorcykel-bande med lædervest og hans lyse, lækre (og sikkert mega-bløde) hår der flyver rundt i vinden – det er lige til at få varmen af. Der er tatoveringer, læder, motorcykler og cigaretter, og selvom han ligner en hård fyr, prøver han virkelig at være en god far, opholder sin fars idealer og er et familiemenneske – det gør heller ikke noget, at han bliver spillet af en af de pæneste mænd, jeg længe har kigget på, Charlie Hunnam. Tak, Charlie.

Sæson 1-7 findes på Netflix.

(Foto: The Walking Dead/AMC)

Negan (The Walking Dead)

For poker da, det kan godt være at han slår folk ihjel til højre og venstre, har et gudekompleks ind i en anden verden og er lettere sindssyg, men for pokker, hvor er han dog pæn! Jeffrey Dean Morgan (som også spillede en super-pæn John Winchester i Supernatural), spiller Negan til perfektion – læderjakke, tætsiddende bukser, salt-og-peber-skæg og det der halvt ”jeg slår dig ihjel”, halvt ”kom og kys mig” smil og det hele foregår sammen med Lucille, hans højre hånd (og bat).

Det kan godt være, at han gifter sig med alle kvinder, der bare er lidt pæne, men jeg vil egentligt gerne være med i det harem.

Sæson 1-7 findes på Viaplay og HBO Nordic.

Andre bad boys, der giver varmen

Chuck Bass, Gossip Girl (Netflix)
Don Draper, Mad Men (Netflix)
Jamie Lannister, Game of Thrones (HBO)
John Low, AHS, Hotel (Netflix)
Jackson Whittemore, Teen Wolf (Netflix)
Boone Clemens, Scream Queens (Viaplay)

Læs også: 4 serier jeg ser frem til i november

Læs også: Mine 5 ‘glemte’ helte

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *