Min top 5: Superhelteserier på Netflix

Opdateret

Der er et marked for superhelte. Det har film og serieskaberne vidst længe, og mens Avengers:Endgame kæmper for at vælte Avatar af pinden som bedst sælgende film nogensinde (og dermed modbevise alle der siger, at vi har fået for meget af superhelte i de sidste par år!) så er seriemarkedet også ved at blive lidt svært at overskue. Det skyldes primært, at flere af serierne er gået i Marvels fodspor og lavet et fælles univers, som man derfor skal se flere forskellige serier, for at kunne følge med i. 

Jeg vil derfor lave en lille top 5 over min personlige top 5 – samlet i universer, så man for overskuelighedens skyld kan se hvilke serier der hører sammen.

For en god ordens skyld skal jeg sige, at de serier, jeg taler om er superhelte for voksne – der er ganske sikkert nogle gode tegnefilm om superhelte (fx Teen Titans Go!) men de omtales ikke her.

(Foto: Daredevil/Netflix)

1.

Marvels Defenders-univers – Daredevil, Jessica Jones, Luke Cage, Iron Fist, The Defenders, The Punisher.

Det største og bedste superhelteserie-univers kommer naturligvis også fra Marvel. Hvorvidt serierne egentlig passer ind i det store filmiske Marvel-univers er et lidt åbent spørgsmål, for svaret er ”måske” – man ser aldrig filmheltene i serierne og omvendt, men der tales om dem… The Defenders er en gruppe superhelte på gadeplan, som primært ”bor” i deres egne serier, men også krydser over i hinandens serier flere gange, og som på et tidspunkt lavede selve serien The Defenders hvor alle heltene optrådte.

Alle serierne foregår i New York City og er bogstaveligt talt superhelte på gadeplan. Her er ingen kosmiske monstre, ingen kæmperobotter eller lilla aliens – her er til gengæld overfald, voldtægter, racisme, gadebander og lede mafiabosser. Heltene stopper mere normal kriminalitet, og selvom flere af dem har superkræfter, er de ikke specielt overlegne. Daredevil kan for eksempel bruge en slags radarsans, så han kan se 360 grader, Iron Fist har en magisk hånd der kan slå igennem metal, Luke Cage er usårlig og Jessica Jones har superstyrke og en lille bitte smule flyveegenskaber. Men alligevel er de helt almindelige mennesker, der går på arbejde, drikker sig fulde, skændes med vennerne og den slags. Det gør, at serierne bliver meget personlige og man kommer meget tæt på karaktererne. Skurkene i serierne er også blandt de allerbedste, blandt andet Wilson Fisk/KIngpin, og Killgrave/The Purple Man. Serierne er ofte ret voldelige og med en del øretæver uddelt, og derfor er de heller ikke specielt egnet til folk, der ikke kan tåle at se blod.

Daredevil – 3 sæsoner. Jessica Jones – 3 sæsoner. Luke Cage – 2 sæsoner. Iron Fist – 2 sæsoner. The Defenders – 1 sæson. The Punisher – 2 sæsoner.

(Foto: Daredevil/Netflix)

2.

DC’s Arrowverse – Arrow, The Flash, Legends of Tomorrow

De serier, der omtales som Arrowverse-serier har en ting til fælles – de bliver alle produceret af, og styret af, den samme mand (Nemlig Greg Berlanti) som er en af DC’s dygtigste forfattere. Han har prøvet at holde noget kontinuitet imellem serierne, og selvom det ikke altid lykkes 100%, så hænger serierne væsentligt bedre sammen rent kronologisk end Defenders-universet. Serierne er også mere forskellige end i Marvels serieunivers. Arrow er en mørk, dyster serie (i hvert fald i de første sæsoner) med en helt, der ikke er bange for at slå ihjel, og som fokuserer meget på korruption og sammensværgelser. The Flash er en mere tegneserieagtig superhelteserie med flere farver, mærkelige skurke, tidsrejser og kostumer der er både farverige og sjove. Den har også en del mere humor. Legends of Tomorrow er en superhelte/tidsrejse-serie, med figurer fra begge de to første serier, der slår sig sammen for at bekæmpe en enorm trussel mod tidsstrømmen. Gruppen består af både helte og skurke, og er både sjov, farverig og med mere særprægede plots end de to andre serier tilsammen.

Figurer fra alle tre serier krydser rundt på kryds og tværs mellem serierne, og der har sågar været en 4-episoder lang kæmpe event, hvor de tre serier og Supergirl (som herhjemme er at finde på HBO Nordic) krydsede over i hinandens historier og stoppede universets undergang. Det er et meget fornøjeligt univers med lidt for enhver smag, og volden er som regel nedtonet til noget, man godt kan se med sin 13-årige ved siden af uden at skamme sig.

Arrow – 7 sæsoner. The Flash – 4 sæsoner. Legends of Tomorrow – 4 sæsoner.

(Foto: Titans/Netflix)

3.

DC’s Titans

Titans er i tegneserien en slags ”Junior Justice League”, men i serien her er de mere som en flok utrænede outcast-helte, der finder sammen. Batmans gamle partner Robin leder holdet, men han er blevet anderledes vred og barsk siden dengang han var dreng. Serien fokuserer på Robin og de andres forsøg på at beskytte pigen Raven mod de mørke magter, der truer hende – både i denne verden og fra en magisk dimension, hvor en dæmon er efter hende. Historien er virkelig god, spændende og velspillet, og selvom effekterne i serien ikke helt kan følge med det, de gerne vil (for eksempel kan Gar Logan, der i tegneserierne kan skifte form til alle dyr, kun blive en tiger – og endda kun meget kort tid ad gangen, da det er for dyrt at animere computertigeren!) så bliver man virkelig revet med. Vi har stadig kun set første sæson, og venter spændt på sæson 2, som sikkert kommer til efteråret.

Titans fik en spinoff-serie der hedder The Doom Patrol og som man herhjemme kan se på HBO Nordic.

Læs også: Anmeldelse af Doom Patrol

(Foto: Titans/Netflix)

4.

DC’s Black Lightning

Denne serie er i den grad en serie, man elsker eller hader. Nogen finder skuespillet og oplægget fjollet, mens andre svælger i den dystre og lidt anderledes måde at lave en superhelteserie på. Uanset hvad, kommer man ikke udenom, at serien gør det samme som fx Luke Cage, nemlig giver en serie specifikt rettet mod det i dansk oversættelse ”farvede segment,” altså serier hvor stort set alle skuespiller har en anden hudfarve end hvid. Serien handler om skoleinspektøren Jefferson Pierce, der som ung var superhelten Black Lightning, men egentlig havde trukket sig tilbage. Da hans døtre imidlertid kommer i fare, vender Jefferson tilbage til superhelte-jobbet, og skaber debat i lokalsamfundet, fordi hans handlinger betragtes som selvtægt.

Serien har opnået at få gennemført nogle store milepæle (blandt andet med den første sorte lesbiske superheltinde på TV), og er produceret af den samme mand, der laver Arrowverse-serierne, Greg Berlanti. Det meste af forfatterstaben er sorte, for at sikre at den kulturelle og sproglige tone er korrekt. I modsætning til flere af de andre serier er Black Lightning ikke lavet som en ”ugens skurk får bank”-serie, men i stedet som en episk fortælling der kører gennem hele sæsonen. Den er også mere politisk end de andre, og den verden, Jefferson lever i, føles mere som et mørkt billede af USA fremfor den mere optimistiske stil i Arrowverse-serierne. Hændelser i den virkelige verden (blandt andet nogle af de brutale nedskydninger af uskyldige sorte mænd af politiet i USA) er også blevet overført til seriens univers, og giver den en ekstra dimension.

Serien har to sæsoner indtil videre, og det forlyder, at en tredje er på vej.

(Foto: Black Lightning/Netflix)

5.

Gotham

Selvom Gotham er en superhelteserie, så er det jo lidt snyd – for helten selv (Batman) er ikke med endnu. Serien fokuserer nemlig på byen Gotham City mens Bruce Wayne vokser op og bliver til Batman. Vi møder alle hans kommende fjender, såsom Pingvinen, The Riddler og R’as Al Ghul, mens seriens helt er James Gordon – en politimand på vej op i den gennemkorrupte politiafdeling GCPD.

Serien var fra starten lagt op til at være en realistisk serie, men stille og roligt er der gået mere og mere ”normal” superhelteserie i den, selvom det primært er skurkene, der er i fokus. Gotham City er en by, der er ved at blive revet fra hinanden af kriminalitet, og det er et hårdt job for Gordon at skulle holde lov og orden. Man kan tydeligt mærke, at når Batman en dag dukker op vil det være det Gotham City, man kender fra tegneserien.

Gotham er en underligt frustrerende serie på mange måder, fordi man jo godt ved, hvad der vil ske – og så ved man det pludselig ikke alligevel! Seriens verden tager nogle sjove drejninger, som gør at man som seer alligevel holder interessen, og at man hele tiden lige skal se lidt mere, fordi man liiiiige skal se, hvad der sker i den næste episode. Serien fik 5 sæsoner og sluttede i April 2019. 

Af alle de overnævnte er Gotham nok den, der føles mindst som en ”normal” superhelteserie, men alligevel er det en spændende og medrivende beretning, der fortælles, og den har den store fordel, at man lærer nogle af Batman-skurkene virkeligt godt at kende, også før de ”rigtigt” bliver skurke.

Der er selvfølgelig mange andre serier, man kunne tale om – for eksempel The Umbrella Academy, som nærmest er en slags X-Men på syre! – men disse er mine egne favoritter. De burde kunne holde dig beskæftiget de næste par dage.

Læs også: Hvorfor du skal se Watchmen til efteråret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *