Serier | Nyheder

Netflix’s You får sæson to!

AfFreja Hertz Tefcke
1. februar 2019
(Foto: You/Netflix)

Del artikel

https://imgix.vielskerserier.dk/2016/04/spoiler-alert.png


(Der forekommer spoilers af sæson 1 i denne artikel)

Hvis du også bingede Netflix’s You, kan du godt begynde at glæde dig, for sæson 2 bliver lavet! Serien er baseret på bogserien af samme navn, og får dermed også en anden sæson, hvor vores elskede psykopat, Joe, flytter til solrige L.A., og starter hele smøren forfra.

Udover nyheden om sæson to, er det også kommet frem at Victoria Pedretti, som spillede Nell i The Haunting Of Hill House, kommer til at spille Joe’s nye kærlighedsinteresse, Love Quinn.

https://imgix.vielskerserier.dk/2019/02/The-Haunting-of-hill-house-Netflix.jpg
(Foto: The Haunting of Hill House/Netflix)


I den første sæson slår Joe sin store kærlighed, Becks, ihjel, og sæson 2 vil samle tråden op efter dette. Joe er flyttet og sørger over tabet af Becks – han møder Love Quinn, en kok, der også selv sørger og minder lidt om ham; hun er ligeglad med sociale medier, og da hun møder Joe, finder hun en form for samhørighed med ham, da de begge to har mistet vigtige mennesker i deres liv (selvom Becks død var Joe’s skyld).

Der er ikke meget andet vi ved om den anden sæson af You endnu, men jeg tror på, at det bliver lige så klamt, stygt og sindssygt, som første sæson!

Sæson 1 findes på Netflix.

Læs også: Anmeldelse af You

Læs også: Overblik: Netflix i februar

Del artikel

Andre Serier | Nyheder