Serier | Nyheder

Ny sæson af Frasier i 2020

AfRikke Havner Alrø
18. november 2019
(Foto: Frasier/Viaplay)

Del artikel

Vi har det fra hestens mule: Kelsey Grammar (Frasier Crane) regner med at begynde optagelserne til en ny sæson af den populære komedieserie Frasier i foråret 2020, og vi får sæsonen at se næste sommer. Historien melder dog ikke noget om, hvilken kanal den vil kunne ses på.

https://imgix.vielskerserier.dk/2019/06/image1-2.jpg
(Foto: Frasier/Viaplay)

Afslører lidt af handlingen i ny sæson af Frasier


Frasier sluttede sin 11. og sidste sæson i 2004, så der er gået nogle år, siden vi tog afsked med serien. Frasier bor nu et nyt sted – vi skal altså ikke tilbage til Seattle – og befinder sig i en ny livssituation.

Grammar løfter lidt på sløret for handlingen: Forholdet til sønnen Frederick kommer til at spille en afgørende rolle. Man kunne gætte på, at deres forhold skal erstatte det, Frasier havde med sin far i den oprindelige serie (skuespilleren John Mahoney, der spillede Martin Crane, gik desværre bort i 2018).

Ingen melding om øvrige skuespillere


Grammar har tidligere sagt, at han ikke ville lave nye afsnit uden det oprindelige cast, men hans seneste udmelding melder ikke noget om, hvorvidt han har kunnet samle dem alle – det kan vi fans kun håbe på. Dog røber han, at Frasiers søgen efter kærlighed stadig vil være en del af showet, der ellers endte med, at Frasier tog et fly til Chicago for at være sammen med sin nye kæreste.

Hos Vi Elsker Serier venter vi i spænding.

Se hele interviewet med Kelsey Grammar her



Se tidligere sæsoner af Frasier på Viaplay. (Sidst tjekket 18. november)

LÆS OGSÅ: Kan du huske serien Buffy – Vampyrernes skræk?

Del artikel

Andre Serier | Nyheder