Ny sæson af Robot Chicken får premiere på HBO Nordic

Den populære og Emmy-vindende serie Robot Chicken får premiere på sin tiende sæson den 12. juni på HBO Nordic.

Foto: Robot Chicken sæson 10/HBO Nordic

HBO Nordic lover, at serien ikke bare vil fejre sin episode nummer 200, men i denne sæson vil den også afprøve tophemmelige formater, som viser helt nye veje for animerede sketch-shows. “Eller noget i den stil,” siger de.

Store stjerner i Robot Chicken

Robot Chicken er en stop-motion animationsserie, som laver pop-culture-parodier, der gør grin med bl.a. film og serier. Gennem tiden har en lang række kendte skuespillere lagt stemmer til gæsterollerne, deriblandt Scarlett Johansson, Reynolds, Ashton Kutcher, Cameron Diaz og David Hasselhoff.

Foto: Robot Chicken sæson 10/HBO Nordic

Den kommende sæson har ligesom de tidligere sæsoner Seth Green (Family Guy), Matthew Senreich (SuperMansion) og Breckin Meyer (SuperMansion) på rollelisten, og blandt de serier og film, der vil få en runde i deres parodi-mølle, er The Handmaid’s Tale, Teenage Mutant Ninja Turtles og The Fast and The Furious.

Adult Swim på HBO Nordic

Sæson 10A får premiere den 12. juni, og sæson 10B kan ses fra den 3. juli 2020.

Indhold fra Adult Swim, som står bag Robot Chicken, har været tilgængeligt på HBO Nordic siden den 28. april. Du kan derfor allerede nu se sæson 1-9 af Robot Chicken og mange andre Adult Swim-produktioner såsom Rick and Morty og Mr. Pickles.

LÆS OGSÅ: Se traileren til ny serie med Eva Green og Eve Hewson

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *