Ny skadestueserie får dansk premiere

Foto: Transplant/C More

Transplant er titlen på C Mores nye skadestueserie i stil med Greys hvide verden.

Skadestuelæge flygtet fra Syrien

Dramaserien handler Dr. Bashir Hamed, der er flygtet fra Syrien for at skabe et nyt liv i Canada. Selvom Bashir er uddannet læge, kan han ikke få job inden for sit fag, og han tager i stedet arbejde på en restaurant.

LÆS OGSÅ: Se traileren til Hollywood

På én af Bashirs arbejdsdage brager en lastbil pludselig ind i restauranten og sårer gæsterne. Én af de sårede er overlægen Dr. Jed Bishop. Bashir handler lynhurtigt og redder Dr. Bishops liv ved at bore hul i hans kranie med en boremaskine.

Foto: Transplant/C More

Denne handling baner vejen til et arbejde på et prestigefyldt hospital i Toronto, men nu møder Bashir mange nye udfordringer med kolleger, der har en helt baggrund end ham selv.

John Hannah som overlæge

Der lyder altså til at blive smæk på handlingen i den nye serie Transplant, som får premiere den 11. maj 2020.


----

På rollelisten finder vi forholdsvis ukendte navne som Kenny Wong (Lost Generation), Hamza Haq (Jett), Laurance Leboeuf (19-2), Jim Watson (Mary Kills People) og Ayisha Issa (Unité 9). De yngre skuespillere får dog selskab af John Hannah, som vi kender fra bl.a. Spartacus-serierne, Mumien-filmene og Fire bryllupper og en begravelse, og som spiller skadestuens overlæge.

Foto: Transplant/C More

Serien består af 13 afsnit og udgives hver mandag fra den 11. maj.

Se traileren til Transplant

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Cardinal sæson 4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like