Serier | Nyheder

Ny trailer til YOU sæson 2

AfIsabella Lisberg
18. december 2019
Foto: You sæson 1/Netflix

Del artikel

Så er der godt nyt til alle stalkere... nej vent. Alle stalker fans. Eller nej, heller ikke… Godt nyt til alle YOU-fans.

Den fiktive stalker, som vi elsker at hade, Joe (Penn Badgley fra Gossip Girls) er tilbage i en ny trailer for den kommende anden sæson. Joe, som nu hedder Will, har fundet nye jagtmarker, i solskinsbyen Los Angeles, og hans nyeste offer er den unge smukke pige kaldet Love (Victoria Pedretti fra Haunting of the Hill House).

https://imgix.vielskerserier.dk/2019/11/y1_cage_joe_12102017_bs_054-1.jpeg
Foto: You sæson 1/Netflix


Ud fra traileren at dømme ser anden sæson ud til at ligne den første kedeligt meget. Joe møder en smuk pige, Joe sætter jagten ind, Joe stalker på aller uhyggeligste facon, men om Joes nye offer lider samme horrible skæbne som hans første offer i sæson et, det ved vi endnu ikke.

Joes ekskæreste får afgørende betydning


Traileren antyder dog, at den nye sæson har et twist, der måske er med til at gøre sæsonen mindre forudsigelig. I slutningen af første sæson blev vi introduceret til Joes ekskæreste, og nu ser det ud til, at ekskæresten Candance (Ambyr Childers) kommer til at spille en afgørende rolle for hans skumle planer.

Én ting er sikkert for den kommende sæson; stemningen er sat. Med tonerne til et Radiohead-cover af sangen Creep og adskillige billeder af Joe smurt ind i blod afslører traileren, at det bliver creepy, tåkrummende uhyggeligt og fatalt. Anden sæson af serien YOU har premiere d. 26 december på Netflix.

Se traileren til YOU sæson 2


Del artikel

Læs mere omYou

Andre Serier | Nyheder