Serier | Guides

Nye serier og sæsoner på Disney+ i november 2022

AfAmanda Lee Edelstein
2. november 2022
Nye serier på Disney+ november 2022
Steve Carell i 'The Patient' / Foto: Disney+

Del artikel

Der venter både fantasy, komedie og actionfyldt drama på listen over nye serier og sæsoner på Disney+ i november 2022.


Du kan bl.a. se Steve Carell i en helt anden genre, end vi er vant til. Eller hvad med Warwick Davis som troldmand i den nye satsning Willow? Derudover kommer der også fem sæsoner af The Good Doctor til Disney+.

Reboot



Premiere: 02.11.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Komedie


Når man løber tør for gode idéer til en ny serie, kan man altid puste nyt liv i en gammel kending. Det er i hvert fald tankegangen til idémødet i starten af serien Reboot. For her kommer produktionsfolkene på den fremragende tanke at genopfinde en gammel sitcom med de samme skuespillere.


Men det viser sig, at skuespillerne er trukket i hver deres retning. Én er f.eks. kommet på kant med loven, mens en anden fortsat jagter drømmen – uden det store held. Det store spørgsmål er, om de kan gøre serien moderne, få succes igen og udbedre uvenskaber og forskelligheder.

9-1-1, sæson 6



Premiere: 09.11.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Drama og action


Tag med, når beredskabet rykker ud til diverse ulykker. 9. november er 9-1-1 nemlig tilbage med sjette sæson. Det kommer ikke til at gå roligt for sig, når brande, flystyrt, bilulykker m.fl. holder hverdagens helte beskæftiget.


Ud over at være en hæsblæsende serie med masser af action, kan 9-1-1 også prale med en masse fremragende skuespillere på rollelisten. Den tæller bl.a. Angela Bassett, Jennifer Love Hewitt, Peter Krause, Kenneth Choi, Aisha Hinds og Oliver Stark.

Family Guy, sæson 21



Premiere: 16.09.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Animation og komedie


Er du ude efter et godt grin i november – og kan du godt lide lidt tåkrummende, politisk ukorrekt og til tider vanvittig humor – så er det heldigt, at der kommer en ny sæson af Family Guy til Disney+. Denne animerede komedieserie er nu på sin 21. sæson, så de kan deres kram. Har du ikke set de tidligere sæsoner, skal du ikke gå i panik. Du kan sagtens følge med alligevel.


Præmissen for Family Guy er egentlig ret simpel. Vi følger en familie og deres omgangskreds, idet de forsøger at navigere igennem livet. Selvfølgelig er der også et twist hist og her for at gøre tingene endnu mere vilde, men det vil vi altså ikke afsløre …

The Patient



Premiere: 30.11.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Thriller og drama


Steve Carell (The Office, Space Force) har taget en pause fra sine sædvanlige komedieserier for at påtage sig en mere seriøs rolle i miniserien The Patient. Over for Carell spiller Domhnall Gleeson, og begge skuespillere er blevet rost til skyerne af anmeldere og seere. Så du kan altså godt begynde at glæde dig!


The Patient fortæller historien om terapeuten Alan Strauss (Carell), som holdes fanget af sin patient Sam Fortner (Gleeson). Fortner har slået flere mennesker ihjel, men vil nu have Strauss til at kurere ham, så han kan slippe af med de gyselige tanker. Men kan Strauss udføre sit arbejde, når han er under massiv tvang og selv risikerer at blive Fortners næste offer?

Willow



Premiere: 30.11.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Action og fantasy


På listen over nye serier og sæsoner på Disney+ i november 2022 finder du serien Willow. Dette er en fortsættelse af filmen af samme navn fra 1988. Lucasfilm står bag begge produktioner, og på rollelisten finder du Warwick Davis, som også spillede troldmanden Nelwyn i den originale film. Der er således lagt op til en flot og magisk fortælling med de helt rigtige kræfter bag.


Vi vil især anbefale denne serie til dem, der ikke kan få nok af fantasyfortællinger. Den er ideel underholdning, hvis du går og savner The Witcher, House of the Dragon eller måske Harry Potter-universet. For du skal nok blive taget med på en rejse langt væk fra hverdagen.

Flere nye serier og sæsoner på Disney+ i oktober 2022


Grown-ish, sæson 5, premiere 02.11.2022


The Good Doctor, sæson 1-5, premiere 09.11.2022


Tell Me Lies, premiere 16.11.2022

Del artikel