Serier | Guides

Nye serier og sæsoner på HBO Max i april 2022

AfAmanda Lee Edelstein
6. april 2022
The Thaw / Foto: HBO Max

Del artikel

Ungarsk thriller, polsk krimi eller international sci-fi? Valget er dit, og du finder lidt af hvert på HBO Max i april.


Ud over flere nye, internationale serier kan du glæde dig til et gensyn med Harry Potter-universet. Og nej, ikke kun i form af den nye Fantastic Beasts-film.


For på listen over nye serier og sæsoner hos HBO Max i april 2022 finder du en dokumentar med udgangspunkt i dyrene i J. K. Rowlings magiske univers.


Læs mere om, hvad den dokumentar byder på, og hvilke andre serier du skal glæde dig til på listen herunder.

Wellington Paranormal, sæson 4


Premiere:
Sprog:
Genre:

Kunne du godt lide filmen What We Do in the Shadows fra 2014? Eller måske du blot har set tv-serien af samme navn fra 2019? Uanset hvilken version af fortællingen du er stødt på, kan serien Wellington Paranormal være noget for dig, hvis du godt kan lide den lidt spøjse mockumentariske tilgang til livet som overnaturligt væsen i den moderne verden.

Wellington Paranormal er en blanding mellem komedie, krimi, fantasy og gys. Det er derfor en serie, der nok skal underholde. I serien følger vi medlemmer af Wellingtons paranormale afdelingen inden for politiet. Du vil derfor møde flere forskellige overnaturlige væsner.

Alle afsnit af fjerde og sidste sæson af Wellington Paranormal er tilgængelig på HBO Max nu.

The Informant


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/04/TheInformant_s1e1-1.jpg
The Informant / Foto: HBO Max

Premiere: 01.04.2022
Sprog: Ungarsk
Genre: Drama og thriller

Den nye ungarske thrillerserie The Informant, også kaldet A besúgó, skal nok få dig helt ud på kanten af stolen. Og så er den endda et ekstra godt valg, hvis du kan lide historiske fortællinger. Serien tager dig nemlig med tilbage til 1985, hvor Ungarn var en del af Østblokken – altså allieret med Sovjetunionen.

Det var ikke et helt nemt liv bag jerntæppet i 1980’erne, da den totalitære stat begrænsede det enkelte menneskes frihed. Det finder hovedpersonen i The Informant, Geri, ud af på den hårde måde, da han pludselig bliver tvunget til at være meddeler for staten. I stedet for at nyde tiden på college, ender Geri med at bliver fanget i et farligt spind.

The Thaw


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/04/The-Thaw-26-Katarzyna-Wajda_fot.-Adam-Golec.jpg
The Thaw / Foto: HBO Max

Premiere: 01.04.2022
Sprog: Polsk
Genre: Krimi og drama

Foretrækker du krimiserier, kan du streame den polske serie The Thaw på HBO Max i april. I The Thaw, også kaldet Odwilz, følger vi betjenten Katarzyna Zawieja, idet hun forsøger at finde en morder og et barn. For da en kvinde, der netop har født, findes død, er det ikke kun hendes drabsmand, som Zawieja må fokusere på, men også det manglende barn.

Efterforskningen bringer en masse minder frem til overfladen, som Zawieja ellers har forsøgt at undertrykke. Og derfor bliver det en endnu større udfordring at sikre resultater i sagen.

Fantastic Beats: A Natural History


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/04/2374325_5940176_3840x2160.jpg
Fantastic Beasts: A Natural History / Foto: HBO Max

Premiere: 02.04.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Dokumentar

Vi kan ikke få nok af Harry Potter. Hvis du har det på samme måde, skal du klikke ind på HBO Max. For Stephen Fry, der har lagt stemme til bøgerne, inviterer dig med på en tur tæt på de mystiske væsner i Harry Potter-universet. Fry undersøger bl.a., hvilke dyr og myter der har inspireret J. K. Rowling, og hvorfor vi stadig er så betaget af dem den dag i dag – på trods af, at vi lever i en så teknologisk verden.

Der er tale om en underholdende og lærerig dokumentar, som passer til de fleste. Selvom den tager udgangspunkt i Harry Potter-universet, behøver du ikke at være inkarneret HP-nørd for at nyde den time, som dokumentaren varer.

Sløborn, sæson 2


Premiere:
Sprog:
Genre:

Vores hverdag har stået i Covid-19's skygge i et par år, og nu er Danmark heldigvis på vej mod lysere tider væk fra karantæne, test, coronapas m.m. Men hvis du ikke har fået nok af pandemier, er serien Sløborn lige noget for dig.

I første sæson af Sløborn blev beboerne på øen af samme navn som serien ramt af en dueinfluenza. Sygdommen var meget smitsom, og flere døde på grusom vis. I anden sæson vender vi tilbage til øen, hvor nogle overlevende stadig gemmer sig.

Du kan se alle afsnit af anden sæson fra den 5. april på HBO Max.

Se traileren til 'Sløborn' sæson 2


Flere nye serier og sæsoner på HBO Max i april 2022


A Black Lady Sketch Show, sæson 3, premiere 12.04.2022

LÆS OGSÅ: De 5 værste film lige nu

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på HBO Max i marts og resten af foråret 2022

LÆS OGSÅ: Sjælden krimi i sigte: Månedens anbefaling på C More

Del artikel

Læs mere omHBO Max

Andre Serier | Guides