Serier | Guides

Nye serier og sæsoner på HBO Max i februar 2022

AfAmanda Lee Edelstein
3. februar 2022
Foto: Snowfall / HBO Max

Del artikel

Androider, magtkampe, bange anelser, parforhold og en masse drama er, hvad der venter forude på HBO Max i den kommende måned.


Som sædvanligt er der lidt for enhver smag, men du kan især glæde dig, hvis du har en forkærlighed for drama, sci-fi og krimier.

Raised by Wolves, sæson 2


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/01/2321231_5855775_6240x4160-medium.jpg
Foto: Raised By Wolves / Sæson 2 / HBO Max

Premiere: 04.02.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Drama og sci-fi

For et år siden gav vores anmelder første sæson af Raised by Wolves fire stjerner ud af seks. Han roste især Amanda Collins, der er dansker, præstation i serien, men mente også, at sæsonen havde visse mangler. Vi glæder os til at se, om nogle af disse mangler er blevet rettet op på til anden sæson af den spændende (og lidt uhyggelige) sci-fi-serie.

I den nye sæson forsøger androiderne Mother og Father at skabe en sikker tilværelse for dem og deres menneskebørn. Men verden er ikke sikker, uanset hvilke forholdsregler man tager sig. På rollelisten finder du bl.a. danske Amanda Collin (Sjit Happens), Travil Fimmel (Vikings) og Abubakar Salim.

Se traileren til 'Raised by Wolves' sæson 2


The Girl Before


Premiere:
Sprog:
Genre:

Der er også plads til en splinterny serie på listen over nye serier og sæsoner på HBO Max i februar 2022. The Girl Before er en miniserie, som du kan streame på én dag, hvis du lyster, for på premieredagen bliver alle fire afsnit af serien gjort tilgængelige. Det er den perfekte undskyldning for at trække stikket en smule fra hverdagen!

Miniserien The Girl Before bygger på bogen af samme navn af J. P. Delaney. Seeren følger Jane, der spilles af Gugu Mbatha-Raw, som du måske genkender fra Loki. Jane får muligheden for at flytte ind i et smukt, minimalistisk hus – på den betingelse, at hun følger arkitektens (David Oyelowo) regler. Jane takker ja, men hvordan mon hun tænker, når det går op for hende, at en anden kvinde har mistet livet på mystisk vis i huset?

Se traileren til 'The Girl Before'


State of the Union, sæson 2


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/01/SOTU_TAG_DAY4_0068-medium.jpg
Foto: State of the Union / HBO Max

Premiere: 14.02.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Komedie og romantik

Der er ikke altid tid til at skulle sætte en hel time af til at se ét afsnit af en serie. Hvad nu hvis man bare gerne vil se et hurtigt afsnit, inden man skal ud af døren? Eller faktisk have mulighed for at bingewatche en hel sæson i løbet af weekenden. Dét kan du med den nye sæson af State of the Union, for denne series afsnit varer blot 10 minutter.

Du skal dog ikke være nervøs for, at du ikke får ”noget for pengene”. For der er lagt i kakkelovnen til ti sjove, kærlige og underholdende minutter.

I anden sæson af State of the Union følger vi det ældre ægtepar Ellen og Scott, spillet af henholdsvis Patricia Clarkson (Sharp Objects, House of Cards) og Brendan Gleeson (The Tragedy of Macbeth, Mr. Mercedes). De går i parterapi, men får faktisk mere ud af at sidde og tale ærligt om deres forhold inden sessionen med terapeuten på en hipstercafé.

Snowfall, sæson 5


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/01/SNOWFALL-03_05_GALLERY_JEROME_0130_re.01-medium.jpg
foto: Snowfall / HBO Max

Premiere: 26.02.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Drama og krimi

Dramaserien Snowfall giver seeren et indblik i, hvordan kokainsalget og –misbruget bredte sig i Los Angeles i starten af 1980’erne. I de første sæsoner ser vi, hvordan et imperium bliver bygget på det hvide stof. Magt er dog hårdt at opnå og endnu sværere at holde fast ved.

Femte sæson af Snowfall begynder i sommeren 1986 – cirka et år efter begivenhederne i fjerde sæson af serien. Franklin Saint (Damson Idris) har tjent masser af penge på salget af kokain, men politikerne og politiet vil ikke længere se til. Især ikke efter at en kendt person går bort efter at have indtaget stoffet. Franklin må nu tænke kreativt for at forblive på toppen.

Se traileren til 'Snowfall' sæson 5


Killing Eve, sæson 4


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/01/KE_302_DW_0905_0427_RT-medium.jpg
Foto: Killing Eve / HBO Max

Premiere: 27.02.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Action og drama

Fortællingen om Eve (Sandra Oh, Grey’s Anatomy), Villanelle (Jodie Comer, Doctor Foster) og Carolyn (Fiona Shaw, Harry Potter) lakker mod enden. I slutningen af februar kommer fjerde og sidste sæson af den populære serie til HBO Max.

Du kan lige nå at være med på bølgen, inden vi tager afsked med de elskede og forhadte karakterer i Killing Eve. Du er garanteret en spændende og følelsesmæssig rutsjebanetur, hvor karaktererne er drevet af passion, hævngerrighed og besættelse. Alt dette leder dem på afveje – eller måske lige derhen, hvor det er meningen, de skal være.

Flere nye serier og sæsoner på HBO Max i februar 2022

The Cleaning Lady, premiere 03.02.2022
Naomi, premiere 03.02.2022
My Brilliant Friend, sæson 3, premiere 07.02.2022
Smiling Friends, premiere 09.02.2022

LÆS MERE: HBO Max skruer op for varmen med den nye komedieserie 'The Sex Lives of College Girls'

LÆS MERE: Anmeldelse: 'And Just Like That' er et følelsesmæssigt overgreb

LÆS MERE: Anmeldelse: Euphorias anden sæson flår dig direkte tilbage i det pulserende, barske ungdomsunivers

Del artikel

Læs mere omHBO Max