Serier | Guides

Nye serier og sæsoner på HBO Max i november 2022

AfAmanda Lee Edelstein
1. november 2022
The Sex Lives of College Girls sæson 2
Fra serien 'The Sex Lives of College Girls' sæson 2 / Foto: HBO Max.

Del artikel

En komisk coming of age-fortælling, en spin-off på ’Supernatural’ og gode tegnefilm for hele familien. Der er masser at glæde sig til på HBO Max i november.


På nedenstående liste kan du se, hvilke nye serier og sæsoner på HBO Max du bør sætte tid af til i november 2022. Ud over de nævnte titler kan du også se frem til et hav af gode film og interessante dokumentarer i denne måned.

The Winchesters



Premiere: 01.11.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Action, fantasy og drama


Kan du godt lide fantasyserier? Så er The Winchesters nok en titel for dig. For i denne serie er der masser af uhyrer og overnaturlige væsner, der skal bekæmpes.


Serien er især oplagt for dem, der er set Supernatural. The Winchesters er nemlig en form for spin-off på Supernatural. Den fortæller historien om Dean og Sams forældre – hvordan de mødte hinanden, blev forelskede og reddede verden fra undergang. Du skal dog ikke være bange for ikke at kunne følge med i The Winchesters, selv hvis du ikke har set Supernatural.


På rollelisten finder du Meg Donnelly, Drake Rodger, Nida Khurshid, Demetria McKinney, Jojo Fleites m.fl.

Looney Tunes Cartoons, sæson 3


Looney Tunes Cartoons, sæson 3
Looney Tunes Cartoons, sæson 3 / Foto: HBO Max

Premiere: 05.11.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Animation og komedie


Bliv taget med tilbage til barndommen med HBO Max’ Looney Tunes Cartoons. Det bliver et gensyn med Snurre Snup, Daffy And, Pelle Gris, Sylvester, Piphans m.fl.


De klassiske tegnefilm er blevet nytænkt, men sendes stadig i et format, som rammer med nostalgiske pile lige i hjertet. Og så kan man jo ikke fornægte, at der er tale om god underholdning for hele familien.


Så tag en pause fra krimi-, drama- og actionserierne, og rejs med tilbage i tiden. Du vil med garanti sidde med et smil på læben og føle dig helt ung igen.

The Sex Lives of College Girls, sæson 2



Premiere: 17.11.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Komedie


På listen over nye serier og sæsoner på HBO Max i november 2022 finder du anden sæson af komedieserien The Sex Lives of College Girls. Skuespiller, komiker og producer Mindy Kaling står bag denne serie sammen med Justin Noble.


I The Sex Lives of College Girls følger vi fire unge kvinder på Essex College. Det er komisk coming of age-fortælling, hvor de unge kvinder forsøger at navigere i voksenlivet med alle dets uforudsete begivenheder. I anden sæson går de næste semester på universitetet i møde og må takle alt fra penge- til kæresteproblemer.


Der er i alt 10 afsnit i anden sæson af The Sex Lives of College Girls, og hver uge bliver to nye afsnit tilgængelige.

The L Word: Generation Q, sæson 3



Premiere: 23.11.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Drama


The L Word: Generation Q bygger videre på serien The L Word, der blev vist i 00’erne. Selve præmissen er den samme, da der også i The L Word: Generation Q er fokus på en gruppe af venner, der alle identificerer sig med LGBTQ.


Uanset hvem du elsker, vil der altid være op- og nedture, når det kommer til kærlighed. Det må karaktererne i The L Word: Generation Q sande, uanset om de leder efter den ægte kærlighed eller blot vil udforske seksuelle muligheder. Men sådan er alle aspekter af livet nu engang.

Lucas The Spider



Premiere: 26.11.2022
Sprog: Engelsk (originalt)
Genre: Animation og familie


Mangler du en god serie til de mindre børn? Så kan det være, at de skal stifte bekendtskab med Lucas The Spider. Lucas er en lille edderkop, der er nysgerrig på verden. Det giver ham heldigvis mange oplevelser, som får ham til at vokse som person. Eller … edderkop, må vi hellere skrive.


Lucas er en meget hjertevarm karakter, og derfor kan børn lære meget af at se ham håndtere livets udfordringer. Hvis dine børn er bange for edderkopper og andre krybdyr, kan lille søde Lucas måske endda hjælpe dem med at bekæmpe denne fobi.


Flere nye serier og sæsoner på HBO Max i november 2022


Joe Pera Talks with You, premiere 02.11.2022
Your Pretty Face Is Going to Hell, sæson 1-3 premiere 09.11.2022
Teen Titans Go!, sæson 7, premiere 12.11.2022
Joe Pera Talks with You, sæson 3, premiere 19.11.2022
11 Shots, premiere 20.11.2022
FLCL, sæson 3, premiere 23.11.2022
Pico da Neblina, Sæson 2, premiere 29.11.2022


LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på Netflix i november 2022

LÆS OGSÅ: De 10 bedste HBO-serier nogensinde

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: 2. sæson af ’The White Lotus’ er et overflødighedshorn af underholdning

Del artikel

Læs mere omHBO Max