Serier | Guides

Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i juni 2021

AfAmanda Lee Edelstein
31. maj 2021
Foto: Betty sæson 1/HBO Nordic
Foto: Betty sæson 1/HBO Nordic

Del artikel

HBO Nordic smider om sig med god sommerunderholdning, du kan streame. Se listen her.


På listen finder du bl.a. en skaterkomedie, en ny sæson af Rick and Morty og en sidste sæson med Titus Welliver i hovedrollen som Harry Bosch.

Betty, sæson 2


Premiere:
Sprog:
Genre:

Serien Betty tager udgangspunkt i den anmelderroste film Skate Kitchen fra 2018. Du kan derfor med fordel se filmen og første sæson af Betty, hvis du vil vide, hvad du går ind til. Og for at forstå historien endnu bedre, naturligvis. For det er faktisk de samme skuespillere, der spiller med i serien, som også var med i den originale film.

LÆS OGSÅ: 5 serier jeg ALTID anbefaler

Betty fortæller historien om en gruppe unge kvinder, der gerne vil anerkendes i skater-verdenen. Problemet er blot, at skaterkulturen har overflod af mænd. Det kræver derfor sin kvinde at etablere sig selv i denne mandsdominerede verden. Betty går til emnet med humor, hvorfor det er en serie, som mange seere vil blive underholdt af.

Se traileren til Betty, sæson 2


Genera+ion, sæson 1B


Premiere:
Sprog:
Genre:

Det er blot tre måneder siden, vi skrev, at du skulle se serien Genera+ion. Og vi håber da, at du allerede har set med. For nu er anden halvdel af første sæson snart klar på HBO Nordic. Vi kan kun sige, at det bliver vildere, sjovere og endnu mere dybdeborende.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Love, Victor’ skaber trygge rammer for queer-teenagere

For dig, der ikke har hørt om Genera+ion endnu, kan vi fortælle, at seriens helt store omdrejningspunkter er seksualitet, identitet samt forhold – både til forældre, venner og kærester.

I serien følger vi en gruppe unge, der kæmper med disse problemer i en tid, hvor det kan være svært at finde ud af, hvem man egentlig er. Genera+ion er måske ikke en serie for alle, men den vil med garanti give enhver noget at tænke over.

Se traileren til Genera+ion, sæson 1B


Rick & Morty, sæson 5


Premiere:
Sprog:
Genre:

På listen over nye serier og sæsoner på HBO Nordic i juni 2021 finder du femte sæson af den populære animationsserie Rick & Morty. Serien behøver umiddelbart ikke så megen introduktion – den har trods alt vundet en Emmy. Og samtidig er den efterhånden en sand klassiker fra Adult Swim, som man ikke kommer uden om, hvis man nyder animationsserier til voksne.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: En storslået nostalgifest med Friends: The Reunion

Men lad os for en god ordens skyld fortælle dig, hvad du indtil nu er gået glip af, hvis du ikke kender til Rick & Morty. I serien følger vi Rick, en genial og pænt ustabil videnskabsmand, og hans barnebarn Morty, der sjældent er helt glad for at være en del af bedstefarens eventyr. Det er umuligt at forklare, hvad de to kommer ud for. Det er du simpelthen nødt til at se med dine egne øje.

Se traileren til Rick & Morty, sæson 5


The Good Fight, sæson 4


Premiere:
Sprog:
Genre:

Hvis du var vild med The Good Wife, har du nok allerede set de første tre sæsoner af The Good Fight. Serien er nemlig en videreførelse af førstnævnte. Men har du ikke kendskab til nogle af serierne, kan vi blot anbefale dig at sætte tid af til dem (ja, dem begge!), da der er intriger nok til, at ens egen hverdag virker knap så slem.

LÆS OGSÅ: Av av av: De 3 mest skuffende serier i 2021

Du skal ikke læse videre, hvis du ikke har set de andre tre sæsoner af The Good Fight, da der kommer lidt spoilers. I stedet skal du gøre popcornene klar og gå i gang med serien.

For jer andre kan vi nævne, at Diane i fjerde sæson overvejer, om hun skal blive ved med at lede firmaet sammen med Liz. Og så skal en mærkelig sag knækkes, der ender med at foregå i et baglokale til en kopibutik.

Bosch, sæson 7


Premiere:
Sprog:
Genre:

Der er naturligvis også noget for krimielskere på listen over nye serier og sæsoner på HBO Nordic i juni 2021 i form af serien Bosch. Det bliver til gengæld sidste gensyn med Harry Bosch (Titus Welliver, Special Victims Unit, Sons of Anarchy). For syvende sæson af Bosch er blevet meldt ud som værende den sidste.

LÆS OGSÅ: Hvis du kunne lide ‘True Detective’ og ‘Sharp Objects’, vil du elske ‘Mare of Easttown’

Du skal dog ikke snyde dig selv for at begynde på Bosch, hvis du ikke allerede har set den. Der er trods alt en del sæsoner at gå i gang med henover sommeren. Det er samtidig en anbefalet krimiserie med en god score på IMDB. Og hvem kan ikke lide en klassisk crime-fighter serie!

Se traileren til Bosch, sæson 7


Flere nye serier og sæsoner i juni 2021
Eagleheart, sæson 2 og 3, premiere 04.06.2021 og 11.06.2021

Dave, sæson 2, premiere 17.06.2021

LÆS OGSÅ: Fra mord til vampyrer: De bedste fantasy-serier

LÆS OGSÅ: Er nyt David Lynch-projekt relateret til Twin Peaks? Vi ser på, hvad der taler for og imod

Del artikel

Læs mere omHBO Nordic